Lise Coermann Mathiesen, klimaaktivist og medlem af Ungeklimarådet er optaget af, hvordan klimaaktivismen kan organisere sig. Det overvejelser om denne organisering, der er omdrejningspunktet for hendes oplæg på Klimapåmindelsen.
Videoen fra oplægget kan ses på dette link: https://youtu.be/Nu7aZWBnhtY.
Ganz’ lederskabsværktøjer
I sine overvejelser om organisering henter Mathiesen sin inspiration fra Marshall Ganz1. Ganz’ tanker er bygget op omkring fem lederskabsværktøjer, forklarer hun. I sit oplæg har hun valgt at trække to af ledelsesværktøjerne frem.
En delt historie
Det første lederskabsværktøj, Mathiesen trækker frem, er en delt historie. En historie, der for det første er delt i det fællesskab, man handler sammen med. For det andet: Hvad er det, dette fællesskab kan sammen? Og for det tredje – i det hun betegner som en tretrinsraket: Hvilken forandring ønsker vi at skabe med vores fællesskab?
Opbygning af relationer
Det andet af Ganz lederskabsværktøjer, som Mathiesen peger på, er opbygning af relationer. Dem, man er i handlingsfællesskab sammen med, må man opbygge relationer til. For at det kan lade sig gøre, skal man finde frem til, hvad hinandens interesser og ressourcer er. Når man gør det, kan man bringe dem i forbindelse med hinanden og derved gøre gensidig brug af hinanden i fællesskabet.
Balance – indad og udad
Hun tager derefter to emner op, der er vigtige for fællesskaberne. Det første handler om at sikre en balance i, hvad man foretager sig i fællesskaberne. Her må fællesskaberne finde balance mellem aktiviteter, der er udadrettede – eller forsøger at få nye deltagere med i fællesskabet – og aktiviteter, der er indadrettede mod fællesskabet – og fx får inddraget nye deltagere i fællesskabets aktiviteter.
Hjerte, hjerne og hænder
Herefter vender hun sig mod, hvordan fællesskaberne bør argumentere for at skabe opbakning til deres sag. For at det kan ske, bør man tale til såvel menneskers hjerte, hjerne som hænder, forklarer Mathiesen.
Børnene roser det sunde måltid, du har lavet
Et eksempel på, hvordan der tales til hjerte, hjerne og hånd henter Mathiesen fra bogen Det ender grønt2. Der skriver kokken Claus Meyer: Jeg tror ikke, man bliver super engageret ved at spise en vegetarpizza leveret fra Wolt. Men hvis man derimod med sine egne hænder har lavet et aftensmadsmåltid med friske grøntsager i hovedrollen, og ens børn siger, hvor er du sej far, og ens venner spørger om opskriften, så giver det en lykkefølelse, der lagrer sig i en selv og giver appetit på at prøve mere. Alle siger, at man ikke kan ændre folks adfærd. Politikerne siger, at man ikke må ændre folks adfærd. Og forskerne siger, at det er skidesvært. Fint nok! Men lad os i det mindste prøve!
Historien om mig, os og hvorfor
Til sidst i sit oplæg trækker Mathiesen Marshall Ganz’ brug af historiefortælling frem, og hun forklarer, hvordan historiefortællingen må indeholde tre elementer. Det er historien om mig, og hvorfor jeg handler. Dernæst er det historien om os, og hvilke fælles værdier og opfattelser der får os til at handle. Endelig er det historien om, hvorfor det er vigtigt at handle og at gøre det netop nu.
- Marshall Ganz. People, Power, Change: Organizing for Democratic Renewal. Oxford University Press. 2024. ↩︎
- Ghita Borring og Lene Outzen Foghsgaard (red.). Det ender grønt: 14 bud på en klimapositiv fremtid. Gads Forlag. 2025. ↩︎
Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 11. december 2025.
Artiklen er skrevet af Henning Husum 2026-07-14.