
Christiansborg – ved trappen i Rigsdagsgården
Torsdag den 8. oktober kl. 8.30-9.30
Indenfor de seneste 10-15 år er tekniske “klimaløsninger” eksploderet. Forskere og projektudviklere har i tusindvis stillet sig opgaver med at udvikle effektive apparater eller forbedringer på eksisterende isenkram. Og på 8 ud af landets 8 universiteter bliver forskning indenfor klimaets mange facetter prioriteret som hovedopgaver. Men realiteterne er også, at vi står overfor en gigantisk klimakatastrofe – hvis man altså skal tro de dataark, som flyder i en lind strøm fra de meteorologiske institutter verden over.
Derfor er det naturligt at vurdere al politik ud fra et klimaaspekt. Her er den enkle målestok: Er det godt for klimaet – eller er det dårligt for klimaet?
Det første skal vi have mere af – det andet må begrænses. Et enkelt og letforståeligt udgangspunkt. Men desværre er denne klarhed ikke fremherskende på Christiansborg. Her er magtspillet det centrale, og klimatiltag betragtes som en slags hobbyvirksomhed, der har sit eget liv udenfor den politiske dagsorden. Alle er sådan set positive – det må bare ikke koste for meget. Allerhelst skal det være selvfinansierende.
Klimaaktivister har altid stået på skuldrene af videnskaben. Men store dele af de kommunale og statslige forvaltninger har også taget fremskrivningerne ad notam. Man er utålmodige og foruroligede. Teknikerne kan se, hvor det bærer hen, og i kraft af deres uddannelser – teoretiske eller praktiske – kan de også se de bæredygtige løsninger.
Politikerne har sjældent de samme forudsætninger, men hæfte sig mest ved store perspektiver – og digter alt for ofte en snuptagsstrategi. Herved markedsføres halve løsninger, som viser sig ikke at holde stik. Ærgerligt for befolkningen. Ærgerligt for forskerne. Og i særdeleshed: Ærgerligt for den udvikling, som de herved sætter i stå.
Nøgleordene er formidling og folkelig inddragelse. Den faktuelle viden må ud til en bredere kreds. I virkeligheden har Danmark alle forudsætninger for at vælge en udviklingsmodel, der både på kort og på langt sigt kan imødegå den kommende klimakatastrofe.
Befolkningen har tidligere vist, at den kunne skabe de unikke løsninger, når det så allersortest ud. Vi kan gøre det igen.
Vores klimadagsorden
Oplæg:
Nina Bendixen
Vejrvært, klimajournalist og forfatter
Siden er opdateret 2026-10-04
