20. november 2025 er en møgkold novemberdag med kraftig blæst, regn og sne i Rigsdagsgården. Men alligevel er der noget at varme sig ved. Først og fremmest varmer det, at Energiklagenævnet den 11. november 2025 har slået fast, at Energistyrelsens afgørelse ikke var korrekt, da man 26. april 2024 godkendte en udbygningsplan for Hejre-feltet1. Dernæst er der også varme fra fortæring af den marcipanlagkage, der serveres efter oplæggene. Oplæg fra Helene Hagel, Greenpeace, Magnus Petersen-Paaske, Fossilfri Fremtid og Bjørn Tving Stauning, Klimapåmindelsen.
Videoen fra mødet kan ses på dette link: https://youtu.be/FCOww_vsxDs. (Kameraet havde mistet fokus i de første fem minutter af oplæggene).
Helene Hagel fortæller om arbejdet med at få stoppet ny udvinding fra Hejre-feltet. Undervejs i arbejdet kom der flere afgørelser, bl.a. fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol, EFTA-domstolen og fra højesteretterne i UK og Norge, der slog fast, at de samlede klimaeffekter skal fremgå, når man giver tilladelse til nye oliejagter. Samme holdning anlægger Energiklagenævnet, der skriver i sin afgørelse: “Nævnet finder, at miljøkonsekvensrapporten ikke indeholder en beskrivelse af projektets afledte effekt på klimaet som følge af afbrænding af de kulbrinter, som indvindes ved udnyttelse af tilladelsen”.
Magnus Petersen-Paaske fra Fossilfri Fremtid mener, at afgørelsen “er et korrektiv på olielobbyens bullshit, hvor de siger, at dansk olie kan noget som anden olie ikke kan”. Nu må de bevise, at deres påstand er rigtig. En opgave han ikke tror, de formår at løfte.
Bjørn Tving Stauning, der er en af tovholderne på Klimapåmindelsen, forklarer, hvilken type oliefelt Hejre-feltet er. Det er et såkaldt HPHT-felt (High Presure High Temperature). Altså et felt med højt tryk og høj temperatur. Han peger på, at det er kompliceret at arbejde med, og man risikerer, “at der kommer et blow out [dvs. et udslip], som bare er meget, meget stort. Fx hvis det er gas, det er en kæmpe tilførsel af metan til atmosfæren”.
Stauning peger derudover på et forhold omkring økonomien ved nogle former for olieudvinding, som ikke er til at forstå. Her fortæller han, at man i nogle tilfælde udvinder olie, hvor produktionsomkostningerne er større, end det man får ud af salget. Tilmed har det været tilfældet i lang tid.
Petersen-Paaske følger op på spørgsmålet om økonomi, hvor han peger på to forhold. For det første mener han, at olieselskaberne etablerer projekter, der ikke kan tjenes penge på, fordi det ikke er olieselskabernes egne penge, der investeres, men pensionsselskaber og bankers. For det andet peger han på, at man ikke blot kan stoppe udvindingen fra et felt, når den først er i gang. Derfor kom olieprisen i 2020 ned under nul, forklarer han.
Petersen-Paaskes sidste betragtning om, at det er meget vanskeligt at stoppe olieudvindingen, når først et oliefelt er taget i brug, fører ham også frem til en konklusion om, at den eneste måde at stoppe klimaforandringerne på er at lade være med at etablere nye oliefelter.
Hagel, der også tager fat i spørgsmålet om økonomi, forklarer, at modstanden mod INEOS’ overvejelser om at udnytte Hejre-feltet skal lægge pres på INEOS, så det måske kan være med til at overbevise firmaet om, at det ikke er en god forretning at udnytte feltet. I forlængelse af dette øgede pres er det nu klart, at spørgsmålet om at udnytte feltet bliver et politisk spørgsmål, der rejses af masser af partier på Christiansborg, konstaterer hun med tilfredshed.
- Energiklagenævnets afgørelse af 2025-11-11 i sag 24/05113, “Energiklagenævnets afgørelse i sag om godkendelse af revideret udbygningsplan for Hejre-feltet”, (https://ekn.naevneneshus.dk/afgoerelse/5be61299-785c-4e78-96ab-c7a14a1bb03f). ↩︎
Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 20. november 2025.
Artiklen er skrevet af Henning Husum 2026-07-12.