Indledning
Det er en umanerlig våd torsdag morgen i Rigsdagsgården, hvor professor i toksikologi Lisbeth E. Knudsen1 giver os et indblik i sin forskning i folkesundhed, og hvordan hun oplever, at myndighederne er blevet dårligere til at prioritere folkesundheden over for interesser i at bruge pesticider. (Link til videooptagelse).
Knudsen har arbejdet med pesticider i vores mad, drikkevand og jord i mange år og kan konstatere, at pesticiderne har en række skadelige virkninger på vores helbred. Det vidste vi allerede for næsten 50 år siden. Alligevel fortsætter vi med at bruge pesticider, må hun med beklagelse konstatere.
Pesticider i landbruget
Et af de steder, hvor vi bruger pesticiderne, er i landbruget. Her anvendes giftene på markerne, men ender i grundvandet, forklarer Knudsen. Det kan tilmed gå meget hurtigt. Vi får fortalt, at det tager årtier, før de når grundvandet, men det er ikke rigtigt. Nogle gange er der sprækker i lerlagene, der gør, at giften meget hurtigt ender i grundvandet. Den eneste løsning er at stoppe med at anvende giftene, slår hun fast.
Men selvom pesticiderne anvendes i landbruget, så er det ikke de enkelte landmænd, der er skurkene, siger hun. Landmændene gør blot, som de får besked på fra deres organisationer.
Knudsen har et yndlingspesticid: Glyphosat. Hun mener, at stoffet er kræftfremkaldende, der er blot ikke tilstrækkelig dokumentation for kræftrisikoen hos landmænd, der har brugt stoffet. Noget andet er, at det påvirker reproduktionsevnen. Her er det dokumenteret, at stoffet har en negativ påvirkning af reproduktionsevnen for mennesker, der bor i nærheden af områder, hvor stoffet anvendes.
Miljøstyrelsens forfald
Da Knudsen blev ansat i Miljøstyrelsen i 1980, var der tale om en progressiv og fremadrettet styrelse, husker hun. I dag er den forvandlet, så den i stedet løber bagefter og laver bekendtgørelser og dispensationer.
Nu er såvel Miljøstyrelsen som Sundhedsstyrelsen blevet til styrelser, der forfordeler kritiske forskere, når det kommer til tildeling af offentlige bevillinger til forskere. Det gør, at det er vanskeligt at få den forskning frem, der er nødvendig for, at borgerne kan overbevises om, hvad der bør gøres.
Selvom det ikke er noget, hun kan dokumentere, er det hendes opfattelse, at der bag forringelsen af Miljøstyrelsens varetagelse af de miljømæssige spørgsmål, ligger en hensyntagen til økonomiske interesser, der i meget høj grad bliver inddraget i beslutningsprocesserne.
Pres for alternativer
Hvis der skal ske noget, skal der lægges pres på, forklarer Knudsen. Fx som det er sket gennem artikler i Dagbladet Information, der har dokumenteret problemerne.
Der er brug for, at der tænkes i alternative løsninger på problemerne i stedet for blot at finde nye pesticider til erstatning for de gamle. Fx kunne en løsning være, at vi ikke producerede så meget kød. Lod vi være med det, havde vi ikke behov for at dyrke så stort et areal, som vi gør i dag.
- Der er mere om Lisbeth E. Knudsens forskning på https://researchprofiles.ku.dk/da/persons/lisbeth-e-knudsen/. ↩︎
Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 30. oktober 2025.
Artiklen er skrevet af Henning Husum 2026-01-18.