Indhold
Indledning
Peder Agger er en af de tovholdere, der er med til at arrangere Klimapåmindelsen. Hver torsdag plejer han at stå blandt dem, der hører oplæggene. I dag har han rollen som den, der giver oplæg. Alligevel kan man godt sige, at han dermed er vendt tilbage til den rolle som formidler af viden om biologi, der har fyldt meget i hans arbejde som biolog og professor på RUC.
I dag handler det om biodiversitet, og flere gange undervejs hører vi om en plante, der er kommet til at indtage en alt for stor plads i det danske landskab: byg.
Naturen fascinerer
Agger indleder med at fortælle om sin fascination af naturen som en fordomsfri kilde til sansning og fordybelse. Det var medvirkende til, at han blev biolog tilbage i 1966. Måske kan man leve sig ind i hans fascinationen af naturen, når man hører ham fortælle om professor Niels Haarløv, der boede i Nærum og hver dag tog cyklen til sit arbejde på Landbohøjskolen for at kunne stoppe undervejs på Eremitagesletten, så han kunne tage jordprøver. Haarløv studerede pansermider, som han fandt i jordprøverne. Haarløv fandt her 25 nye arter af pansermider, som man ikke tidligere havde fundet i Danmark, og tre af dem var hidtil ukendte arter. “Det er fantastisk at tænke på, at sådan et ordinært sted som Eremitagesletten, hvor der kommer hundredtusinder af mennesker hvert år, der findes der endnu arter, som ikke er opdaget af menneskeheden”, fortæller Agger os.
Elefanter i glasbutikken
Men fascinationen over det, der findes – men som vi ikke kender noget til – får også Agger til at tænke, at vi vader rundt som elefanter i en glasbutik. Et eksempel på det henter han også fra Eremitagesletten. Her har han gennem mange år været med til at skændes med Skov- og Naturstyrelsen om, hvorfor de har “omlagt noget af Danmarks fineste uberørte natur til noget af det, vi har allermest af, nemlig bygmarker”. Det har man gjort ud fra en snæver økonomisk betragtning om belastningen af skovdistriktets økonomi, hvis de skulle købe byg til distriktets henved 1.600 hjorte, forklarer Agger.
Biodiversitet
Aggers oplæg falder i tre dele. Først en kort introduktion til hvad biodiversitet er for noget. Dernæst får vi forklaringen på, hvorfor vi har problemer med biodiversitet og endelig, hvad vi kan gøre ved problemerne.
Hvad biodiversitet er
Helt enkelt betyder biodiversitet variationen i det levende. Ser vi på, hvad der sker i Danmark, så stiger biodiversiteten, forklarer Agger. Det er der to grunde til. Den ene er at vores landskab er ret ungt, hvor der stadig er en indvandring i gang efter den seneste istid. Den anden grund er, at klimaforandringerne har sat ekstra skub i indvandringen fra syd.
Problemerne
Ser vi på, hvad der presser biodiversiteten globalt, så peger Agger på en FN-rapport, der forventer, at vi på globalt plan vil miste 14 % af arterne som følge af klimaforandringerne.
En af årsagerne er, at klimaforandringer skaber uorden ved at processer i naturen, der har været afhængige af hinanden, forrykkes. Et eksempel kan være, at insektarter, der skulle være fødegrundlag for en bestemt fugleart, optræder tidligere, og fuglene derfor ikke har den føde, de skal bruge, når deres unger skal opfostres, forklarer han.
En anden årsag er de invasive arter, der kan give problemer, hvis de ikke passer til den øvrige biologi. Her nævner han eksemplet med rynket rose, der breder sig aggressivt på tørre overdrev langs kysterne.
Endelig hæfter Agger sig ved et politisk eller økonomisk forhold, der kan få konsekvenser. Vi vil nemlig få brug for at sætte flere og flere ressourcer af til imødegåelse af klimaproblemerne. Det vil give en tendens til at prioritere indsatsen på miljøet ned.
Vender vi os fra de generelle tendenser, der ses både i og uden for Danmark, mod de overordnede hjemlige problemer, så er vores oprindelige natur, der bestod af skov, blevet fjernet. Den kunne vi godt etablere igen, siger Agger, men det kommer til at tage en fire-fem hundrede år, inden vi har en naturtype som den oprindelige. Det er altså ikke kun gjort med at plante skov og så se, at der om 50 år står nogle høje træer.
Andre af vores problemer for biodiversiteten stammer fra landbruget. Her peger Agger på, hvordan vi tidligere havde græsarealer, der fungerede som energikilde for landbruget. Græsset blev spist af de heste, der leverede landbrugets energi. I dag er hestene væk og med dem også græsarealerne. Disse græsarealer udgjorde tilsammen et areal på størrelse med Fyn. I dag er de – som det mest almindelige – forvandlet til bygmarker, siger Agger, der hermed igen peger på det, der må være hans yndlingsaversion: byg.
Der er også sket en afvanding af landet gennem fx rørlægning af vandløb, dræning af marker og tørlægning af små damme og søer. Det har taget hårdt på den biodiversitet, der er afhængig af miljøer med vand .
De to værste problemer, som vi aktuelt står med, er landbrugets brug af pesticider, som vi har for dårlig kontrol med, og udledning af næringsstoffer fra gylle eller kunstgødning til omgivelserne, peger Agger på.
Skal man finde forklaringen på dårligdommene fra landbruget, så peger Agger på det, der er blevet kaldt Landbrugets trædemølle, hvor den kapitalistiske konkurrence på pris mellem landbrugerne giver en midlertidig fordel for landmænd, der effektiviserer mekanisk, kemisk eller gennem satsning på monokulturer som byg. Når de fleste landmænd har implementeret effektiviseringen, er den midlertidige prismæssige fordel forsvundet, og der er brug for nye effektiviseringer. Udover forringelsen af biodiversiteten, så har resultatet af landbrugets trædemølle været, at jorden efter anden verdenskrig er blevet samlet på meget få hænder, hvilket har givet os et demokratisk problem, forklarer Agger.
Løsningerne
Pesticiderne og udledningen af næringsstoffer, der er de to store problemer i landbruget, kan man gøre noget ved. For pesticidernes vedkommende kunne vi stoppe brugen eller i det mindste få styr på, hvordan de bruges, siger Agger. For næringsstoffernes vedkommende bliver vi nødt til at se på den store svineproduktion.
Agger peger også på det gavnlige ved naturreservaternes nationalparker, selvom han erkender, at de stykker af uspoleret natur, der findes her, kun udgør en lille del af vores areal. Her må vi bruge brandmandens lov og beskytte, hvad der står tilbage at redde af uspoleret natur. Det skal vi supplere med spredningsmuligheder, der kan gøre naturen mere robust.
Og problemerne er ikke allesammen landbrugets skyld. Vi kan også gøre samfundet mere naturvenligt og tage hensyn til naturen, når der bygges, og når der anlægges og bruges infrastruktur.
Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 30. januar 2025.
Artiklen er skrevet af Henning Husum 2025-05-07.