Indledning
Ida Lund og Laurits Winther Pedersen er aktive i Den Grønne Ungdomsbevægelse (DGUB). Her fortæller de Klimapåmindelsen om deres aktivisme med udgangspunkt i DGUB’s forsøg på at få trepartsaftalen om landbruget ændret fra en sort til en mere grøn aftale.
60, 80, 30 og 90
Lund lægger ud med at beskrive det problematiske ved landbruget gennem fire tal: 60, 80, 30 og 90. Det første tal, 60, drejer sig om, at 60 % af Danmarks areal er optaget af landbrug. Dernæst at 80 % af dette areal bruges til at dyrke foder. De 30 handler om, at vi producerer 30 millioner svin om året. Endelig, at 90 % af landbrugets udledninger stammer fra dyrehold. De fire tal viser, at landbruget lægger beslag på meget af landet og med sit dyrehold er ansvarlig for en stor del af vores miljøproblemer.
Trepartsaftalen
Med den problemstilling, der er opsummeret gennem de fire tal, som Lund præsenterer, var der måske et håb om eller i det mindste et ønske om, at trepartsaftalen ville være et skridt i en rigtig retning for at rette op på problemerne. Trepartsaftalen blev da også præsenteret som en grøn aftale og tilmed som en generationskontrakt.
Men sådan gik det ikke. Lund fortæller, at man har fået en ekstremt skuffende trepartsaftale, der bag ved et væld af politisk spin ikke gør noget ved problemet med den store animalske produktion og fx bygger videre på de frivillige aftaler, der har fejlet gennem tre årtier. Derfor ved vi, at de frivillige aftaler ikke virker. Der bliver også udtaget for lille et areal til skov og beskyttet natur i forhold til det, Klimarådet anbefaler, forklarer hun . Pedersen peger på, at man i stedet for at gribe til løsninger, som man ved fungerer, vælger at satse på dyre tekniske løsninger og storskalalandbrug. Der er usikkerhed om de dyre tekniske løsninger kan levere det nødvendige1. I stedet kunne man have valgt løsninger, som man ved virker. Eksempelvis reduktion af dyreholdet og regenerativt landbrug. På den baggrund konstaterer Pedersen, at trepartsaftalen er skridt i den gale retning.
Til Mette Frederiksens tale om en generationskontrakt:
“Hallo! Hvornår blev vi inviteret indenfor? Der sad jo ikke nogen unge mennesker inde i det forhandlingslokale. De var jo alle sammen dobbelt så gamle som os, og det er jo os, der kommer til at leve med mange af problemerne”
Heller ikke statsminister Mette Frederiksens tale om trepartsaftalen som en generationskontrakt er noget, Lund og Pedersen kan se sig i. “Hallo! Hvornår blev vi inviteret indenfor? Der sad jo ikke nogen unge mennesker inde i det forhandlingslokale. De var jo alle sammen dobbelt så gamle som os, og det er jo os, der kommer til at leve med mange af problemerne”, siger Lund.
På baggrund af skuffelsen over den mangelfulde aftale og den lange kamp, DGUB har ført for at få rettet op på landbrugets miljøproblemer, er det forståeligt, at Lund og Pedersen drømmer om noget, der fungerer bedre. Det ser vi på i det følgende, inden I får en oversigt over de mange typer af aktioner, som de to fortæller, at DGUB har gennemført for at få gjort noget ved problemerne.
Drømmen om noget bedre
Lund og Pedersen har en drøm om at flytte på landet og forsøge at gøre noget, der er bedre end det, der illustreres ved de sørgelige fire tal om de biologiske miljøproblemer, som Lund nævner i begyndelsen af oplægget.
Ud over de biologiske miljøproblemer med landbruget har Pedersen også fat i en anden smertelig erindring om sin opvækst på landet: Landbruget oplevede han som et sted, hvor man ikke måtte komme, og hvor hunden var løs. De fælles rum er forsvundet på landet. Det fælles, som man tidligere havde med fælleder, er forsvundet, og livet på landet er på den måde blevet forarmet2. Selvom Lund og Pedersen ikke direkte nævner, at det er en del af deres drøm at få genetableret fælles rum på landet, så fremgår det indirekte, når de beklager tabet af de fælles rum, og i Pedersens fascination af det fælles rum, han har fundet på gaden i byen.
Gaden
I modsætning til en gængs forestilling om, at man har mere med hinanden at gøre på landet end i byen, så er det paradoksalt nok i byen, at Pedersen har genfundet fælles rum, der er blevet væk på landet. Han fortæller om, hvordan gaden er kommet til at stå som det sted, hvor der gennem aktivisme opstår noget fælles. Det er også på gaden, kroppene mødes, og en kropsliggørelse kan være med til at erstatte den abstrakte tallogik, der fortæller, at 90 % af al landbrugsjord vil være ødelagt midt i århundredet, og derved gøre det forståeligt, at de abstrakte tal har reelle kropslige konsekvenser, forklarer han.
DGUB-aktioner
Foreløbig må vi håbe, at Lund og Pedersens drøm om et andet landbrug, der gør noget ved miljøproblemer og får genskabt et fællesskab på landet, lader sig realisere, inden det er for sent. Deres kamp for sagen har i hvert fald været ihærdig. Her til slut får I på punktform en oversigt over de aktiviteter, som Lund og Pedersen i løbet af oplægget nævner, fra DGUB opstod i 2018.
- Mange debatindlæg
- Deltagelse i mange debatarrangementer
- Mange demonstrationer
- Klimamarcher
- Møder med politikere3
- Gadeteater foran trepartsministeriet
- Demonstration indsmurt i mudder ved trepartsministeriet
- Nøgendemonstration ved trepartsministeriet
- Sultestrejke ved trepartsministeriet
- Sodavandsdiskotek med grøn sodavand ved trepartsministeriet
- Høstfest ved Landbrug og Fødevarer
- Kampagnen Rådet for sikker lobbyisme
- Kampagnen Fødebrug og Landvarer
- Bogudgivelse Levedygtigt landbrug
Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 9. januar 2025.
Artiklen er skrevet af Henning Husum 2025-04-25.
- Det er en kritik, der svarer godt til den kritik Rådet for Grøn Omstilling har af trepartsaftalen. Den kritik er der mere om i Bjarke Møllers oplæg til Klimapåmindelsen, der kan ses her: https://klimapåmindelsen.dk/oplaeg/2024/11/07/tekniske-fiks-en-dyr-og-ineffektiv-droem/ ↩︎
- At livet på landet er forarmet, kan man også høre om i Kristian Sloths oplæg på Klimapåmindelsen, der kan ses her: https://klimapåmindelsen.dk/oplaeg/2024/02/29/made-in-denmark-koedland-og-lorteland-fremstillet-af-de-rige-til-de-rige/ ↩︎
- Elise Sydendal, der også er aktiv i DGUB, har fortalt om sine erfaringer med møder med politikere i et tidligere oplæg på Klimapåmindelsen, der kan ses her: https://klimapåmindelsen.dk/oplaeg/2023/10/05/hvordan-bruge-ledere-der-ikke-vil-lede-men-blot-vaelges/ ↩︎