Maria Toft fortæller Klimapåmindelsen om sine overvejelser om håb, samtidig med at hun trækker på – og deler ud af – sine digte.
Toft er forsker i statskundskab, og hun har tidligere været forbi Klimapåmindelsen for at fortælle om sin forskning1.
I dag er hun med kort varsel trådt til og giver at oplæg, fordi den oplægsholder, der var på programmet, er blevet syg.
Hun kalder sit oplæg græsrøddernes æra – hvorfor der er håb i en håbløs tid. Her tager hun udgangspunkt i Trumps valg som præsident i USA og den kaotiske periode, vi dermed er på vej ind i. Hun henviser til Elbæks oplæg på Klimapåmindelsen, hvor han taler om de monstre, der viser sig, når det gamle er ved at dø, men det nye endnu ikke har fået fodfæste. Modsat monstrene peger hun på, at der i en kaotisk ombrudstid også findes de helte, der har monstrene som forudsætning2. Det med rødderne vender vi tilbage til, når vi har set på nogle få af de inspirationskilder, som hun trækker på i sine overvejelser om, hvad håb er.
Tofts overvejelser tager afsæt i – og lægger afstand til – den sort-hvide modsætning mellem at se håb som noget godt eller noget dårligt. Det er en modsætning, som hun ikke kan bruge til noget.
Men hvad er håb da? Måske er det hendes rolle – som det hun kalder en hippie-DJØF’er – der leder hende frem til en af hendes første karakteristikker af, hvad håb er. Det er nogle gange at gå imod normerne og skabe en dårlig stemning, sådan som hun oplever, at Den Grønne Ungdomsbevægelses aktivisme gør, forklarer hun.
Referencen til Den Grønne Ungdomsbevægelses aktivisme lægger sig op ad en forståelse af håb, som en proces man er i. Toft forklarer, at håbet måske skal forstås som selve livet, og det at kunne kæmpe for det man håber.
Her bruger Toft også Joanna Macys tanker om aktivt håb til at tænke over, hvad håbet er og peger på Macys tre trin i den proces, Macy opfatter håbet som:
- Erkende det problem vi står med
- Finde ud af, hvilken retning vi gerne vil i
- Tage skridt i den retning3
En anden af Tofts inspirationskilder finder hun i zenbuddhismen. Noget af det, den er optaget af, er, hvordan problemer kommer af adskillelse.
Toft mener, at vi er nødt til at komme ud over vores tanker om, at alting er adskilt. En adskillelse som hun tænker har et udgangspunkt i vores skam. Her er vi som træer: “over overfladen står man hver især og prøver på at stikke ud og passe ind, men under overfladen er vi sammenfiltrede”, siger hun.
Den ombrudstid, vi er i, er et vendepunkt, hvor det nye må skabes, ved at vi opbygger det fælles rodnet i stedet for at holde fast i skammen og adskillelsen og blive ved med nytteløst at udskamme hinanden, forklarer Toft.
Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 12. december 2024.
Artiklen er skrevet af Henning Husum 2025-04-14.
- Tofts oplæg til Klimapåmindelsen om hendes forskning kan du se her: https://klimapåmindelsen.dk/oplaeg/2023/02/02/skab-levende-groenne-faellesskaber-ikke-isolerende-og-oedelaeggende-individuelt-forbrug/ ↩︎
- Her kan Elbæks oplæg til Klimapåmindelsen ses: https://klimapåmindelsen.dk/oplaeg/2024/10/03/at-genfinde-haabet/ ↩︎
- Macy, J. (2022). Active Hope (revised): How to Face the Mess We’re in with Unexpected Resilience and Creative Power (1st ed). New World Library. ↩︎