Indhold
Indledning
Martin Schønemann-Lund er læge. Han har været med til at stifte foreningen Læger for Klimaet, hvor han også er forperson. Her forklarer han Klimapåmindelsen, hvorfor læger bekymrer sig om klimaforandringerne.
Hvorfor bekymrer læger sig om klimaet?
Største trussel mod folkesundheden
En af grundene til, at læger bekymrer sig, er, at de fremskridt, der har været i menneskers levealder, trues af klimaforandringerne. Nu er det forhold som mad på bordet, et ordentlig hus at bo i og det ikke at blive fordrevet og måtte flygte, der er kommet i fare. Således vurderer WHO, at klimaforandringerne er den største trussel mod folkesundheden i det 21. århundrede, en trussel, der er større end truslen fra fx brug af tobak, forklarer han.
Rammer skævt
Schønemann-Lund peger også på, at det især er de økonomisk underprivilegerede, truslerne rammer. Det gælder såvel i andre dele af verden som her i Danmark. Derudover er unge og gamle også særligt truede.
Sundhedssektorens klimaaftryk
Hvis vi kikker videre end de sundhedsmæssige følger af klimaforandringerne, så forklarer Schønemann-Lund også, hvordan sundhedssektoren selv har et stort klimaaftryk. Det er noget, han er tæt på i sit arbejde på Nordsjællands Hospital, hvor han er ved at uddanne sig til narkoselæge. Her peger han som et af problemerne på, at narkoselæger i deres arbejde benytter gasser, der er stærke drivhusgasser.
Et andet problem i sundhedssektoren, som han trækker frem, er den udbredte brug af engangsudstyr og det ressourceforbrug, der er forbundet med det.
Endelig peger han på et tredje konkret og aktuelt eksempel fra sit arbejde, nemlig nedlæggelsen af afdelinger på hospitalerne, der kan sterilisere de instrumenter, de bruger. I stedet bliver arbejdet med at sterilisere instrumenterne samlet på centraler, der betjener flere hospitaler. Det betyder, at der skal bruges energi på at transportere instrumenterne frem og tilbage mellem hospitalerne og den central, der skal sterilisere instrumenterne. Centraliseringen blev besluttet for at reducere de økonomiske omkostninger til sterilisering, men det ser ikke ud til, at centraliseringen gør de økonomiske omkostninger mindre. Man har kun fået øgede klimatiske omkostninger.
Når man skal forsøge at vurdere sundhedssektorens samlede bidrag til CO2-udledninger, så lander skønnet på globalt plan på omkring 5-6 %, forklarer han. For velstående lande som Danmark er udledningerne dog noget højere. Hvis man forestiller sig, at de globale udledninger bliver sat i forhold til verdens enkelte landes udledninger fra alle deres aktiviteter, svarer det til, at sundhedssektorens globale udledninger vil placere sundhedssektoren som det femte mest udledende land i verden. Sundhedssektorens udledninger er derfor en væsentlig bidragyder til klimaforandringerne.
Efter at have givet nogle eksempler på problemerne med sundhed og sundhedssektoren i forhold til klimaforandringerne vender Schønemann-Lund blikket mod de gevinster, der kan komme af at gøre noget ved problemerne.
den grønne omstilling er en kæmpe mulighed for at skabe et gladere, grønnere og sundere samfund
Klimaforandringer som mulighed
En af de positive gevinster kunne være en øget sundhed, hvis vi kommer til at cykle mere, et forhold som han peger på, at også Dansk Erhverv har fået øje på.
Et andet område er den ernæringsmæssige gevinst, der vil være ved, at vi spiser mad, der ikke skader klimaet så meget, som den mad vi spiser i dag. Det er således langt mere effektivt, at vi spiser planter i stedet for at spise de dyr, der har spist planterne. Det vil både gøre belastningen af klimaet mindre og gøre os sundere. Vi har brug for flere planter og færre dyr i vores kost, forklarer han, og henviser til EAT-Lancet kommissionens rapport1.
Så kunne nogen spørge, om det ikke er dyrt at foretage omstillingen. Her forklarer Schønemann-Lund, at omstillingen stort set kan betales ved de besparelser, der vil komme af, at vi lever sundere.
Helt i tråd med disse muligheder ved den grønne omstilling kan Schønemann-Lund slutte sit oplæg med at sige, “at den grønne omstilling er en kæmpe mulighed for at skabe et gladere, grønnere og sundere samfund”.
Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 5. december 2024.
Artiklen er skrevet af Henning Husum 2025-04-05.
- Willett, W., Rockström, J., Loken, B., Springmann, M., Lang, T., Vermeulen, S., Garnett, T., Tilman, D., DeClerck, F., & Wood, A. (2019). Food in the Anthropocene: The EAT–Lancet Commission on healthy diets from sustainable food systems. The lancet, 393(10170), 447–492. (Findes i en open access version på https://openaccess.city.ac.uk/id/eprint/21633/8/Food%20Planet%20Health.pdf. Tilgået 2025-01-29). ↩︎