Regenerativt landbrug

Indledning

Steen Nørhede har beskæftiget sig med landbrug i mange år. Helt tilbage fra han gik ud af gymnasiet i 1973. Det har været både med et praktisk udgangspunkt, der har givet ham en uddannelse som landmand, og gennem en teoretisk uddannelse til agronom på Landbohøjskolen. Denne morgen giver han Klimapåmindelsen et nørdet oplæg om regenerativt landbrug og nye dyrkningsmetoder, som han arbejder med at udvikle. Han har taget nogle poser med en frøblanding med, som han har delt ud. Det er de poser, der bliver refereret til undervejs i hans oplæg.

Klimarutsjeture

Nørhede begynder med at slå fast, at selv en blind kan se, at klimaet forandrer sig fra år til år. Det er klimaforandringerne, der har gjort det nødvendigt at finde på nye dyrkningsmetoder, forklarer han. Det vejr, som afgrøderne skal klare sig i, er nemlig blevet umuligt at forudsige. Derfor står landmændene i dag med plantedyrkningsvejledninger, der ikke længere duer, fordi de stammer fra tidligere tider med et mere stabilt klima. Nu får vi mere vand, flere storme og mere tørke, og vi kan ikke forudsige de vækstbetingelser, klimaet byder planterne fra år til år. Planterne bliver udsat for klimarutsjeture, som Nørhede kalder det, når de skal kunne klare sig under meget omskiftelige vækstbetingelser.

Nedbrydende landbrug

Ud over klimarutsjeturene har det landbrug, vi har udviklet efter anden verdenskrig, været med til at gøre betingelserne for planterne værre, fortæller Nørhede. Her peger han på anvendelsen af pesticider. Det har ført til en systematisk nedbrydning af det biom med mikroorganismer, der var i landbrugsjorden.

Sundhed for jord og mennesker

Denne nedbrydning af den sunde landbrugsjord skal modvirkes, hvis vi skal have en robust jord, der kan klare klimarutsjeturene, forklarer Nørhede. Her drager han en parallel mellem landbrugsjordens biom og det biom, der er i menneskers fordøjelsessystem. På samme måde som et sundt biom i mennesker er en forudsætning for sunde mennesker, så er et sundt biom i landbrugsjorden også en forudsætning for en sund landbrugsjord, forklarer han.

Løsningerne

Såvidt den overordnede diagnosticering af, hvad der er gået galt med jorden. Men Nørhede har også gjort sig tanker om og eksperimenteret med, hvordan vi får genetableret et sundt jordbiom, så jorden bliver så robust, at den kan klare klimarutsjeturene. Det er her regenerativt landbrug kommer ind i billedet.

Regenerativt landbrug er et landbrug, hvor markerne hele tiden er grønne, og hvor jorden bearbejdes mindst muligt. Det har et integreret dyrehold i produktionen, der gøder med naturgødning, forklarer Nørhede. Man satser på at fremme mikrolivet i jorden. Det er det mikroliv, der udgør det sunde jordbiom og opbygger humus og lagrer CO₂ i jorden.

Opgør med monokultur

En af det traditionelle landbrugs dårligdomme – som det regenerative landbrug gør op med – er dyrkning af afgrøder i monokulturer. Nørhede forklarer, at vi ikke kender monokulturer i naturen. I naturen gror forskellige planter sammen. Det har fået Nørhede ind på tanken om at blande forskellige planter på samme mark, så blandingen giver det foder, som dyrene skal have. Det er her, han har eksperimenteret med frøblandinger, som den han har medbragt og uddelt poser af inden sit oplæg på Klimapåmindelsen.

Der er flere fordele ved at bruge frøblandingerne, fortæller han. En af fordelene er, at man slipper for at gøde markerne. En anden, at blandingen gror så godt, at den kan konkurrere med ukrudt, og man derfor ikke behøver ukrudtsbekæmpelse. En tredje, at flere af planterne blomstrer over en lang periode og derfor tiltrækker insekter. En fjerde, at foderet ikke skal formales og blandes i foderstofindustrien. Derved sparer man energi og reducerer således CO₂-udledningen.

Sunde biomer

Ser man udover de umiddelbart synlige fordele ved at forlade monokulturafgrøderne til fordel for frøblandingerne, så peger Nørhede på, at de mikroorganismer, som frøblandingerne giver anledning til i jorden, er tilpasset den måde, planterne gror sammen på. Blandingskulturen er dermed med til at gøre jordbiomet sundt. Det er let at forstå, at det må være sådan, forklarer Nørhede. Hvis vi ser på planternes evolutionshistorie, så er det nemlig klart, at planterne har udviklet sig sammen, og mikroorganismerne omkring planternes rødder har også udviklet sig sammen med de forskellige rødder.

Forskellige rodsystemer

Blanding af planter med forskellige rodsystemer spiller en rolle for at gøre planterne robuste overfor klimarutsjeturene. Nørhede forklarer, hvordan planter med dybtgående rødder kan hente vand op og dele vandet med planter, der har overfladiske rodsystemer. Og samtidig gør de dybtgående rødder, at jorden kommer til at indeholde kulstofholdige forbindelser, der kan holde på vandet, når det regner.

Jorden kan reddes

Nørhede er fortrøstningsfuld. Han forklarer, at det er muligt at opbygge vores jorder med kulstoflagring og mikrobiologi i løbet af ti år. Det kan man gøre ved at anvende kompost. Han sammenligner det med at bage med surdej. Her tilsætter man surdejen til det brød, man skal bage, og den får hele brødet til at hæve. På samme måde kan man tage kompost eller udtræk fra kompost og sprede det på jorden for at få sat gang i et godt mikrobielt liv i jorden.

Det kan også være en trøst, at de dyrkningsmetoder, der er behov for, i nogen grad kendes i forvejen fra det landbrug, som biodynamikerne allerede driver, er han inde på.

Der er således masser af løsninger. Løsningerne skal være lavteknologiske, forklarer Nørhede. Det betyder i tilgift, at pengene bliver i landmændenes lommer i stedet for at cirkulere i et industrielt landbrug.

Forhindringerne

Ovenpå Nørhedes optimistiske meldinger om, at det godt kan lade sig gøre at redde jorden, bliver han spurgt, hvorfor der alligevel ikke ser ud til at ske. En af forklaringerne kan være, at selv om der bliver forsket meget i det, så har industrien ikke den store interesse i forskningen. Som han peger på, er de ret beset kapitalister, der ikke har den store interesse i at bruge mange penge på en forskning, der vil svække deres fremtidige indtjening. En anden forklaring, på at det går langsomt, er, at man er bange for at kaste sig ud i de nye metoder, så længe der er en risiko for at tabe penge, hvis de slår fejl. Man venter og ser tiden an til metoderne er afprøvede.

Afsluttende regibemærkning

Billedsiden af videoen er desværre dårlig, fordi jeg havde lavet en fejl i indstillingen af kameraet. Undskyld til Steen Nørhede og jer, der ser videoen! Jeg mener alligevel godt, at videoen er værd at se eller måske snarere at lytte, fordi Nørhede har mange utraditionelle tanker om, hvordan vi skal skaffe os sund mad, hvilken rolle jorden spiller i det samt hvor mange husdyr, vi skal have: Desuden gør han sig undervejs i oplægget tanker om, hvordan vi slipper af med forureningen fra de omkring 100.000 tons kvælstof, som landbruget udleder hvert år fra importerede sojabønner. Men det fik jeg ikke plads til i fortællingen ovenfor, om hvordan vi får en robust jord, der kan klare klimarutsjeturene.

Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 14. november 2024.
Artiklen er skrevet af Henning Husum 2025-03-07.