Indhold

• Indledning
• Vi er ikke grønne
• Fossil energi er problemet
• Teknologioptimisme – en illusion
  • Troen
  • Troen flytter ikke bjerget
  • Troen koster dyrt
• Strukturel omstilling er nødvendig
• Grøn omstilling er mulig

Indledning

Det er en af de morgener, hvor der stadig er forhandlinger om trepartsaftalen. Derfor falder Klimapåmindelsen i to dele. Først i Rigsdagsgården. Dernæst går vi til Trepartsministeriet i Vester Voldgade 123 for anden del af påmindelsen.

Denne torsdag er det Bjarke Møller, der holder oplæg for Klimapåmindelsen. Han kommer fra Rådet for Grøn Omstilling, der arbejder for at fremme den grønne omstilling af Danmark.

Det er også dagen efter valget af Donald Trump som USA’s præsident. Det har fået Møller til at tage sort tøj på, for han ser, at valget betyder, at den fossile industri kan fortsætte med at afspore omstillingen fra fossil energi til et system båret af vedvarende energikilder.

Vi er ikke grønne

Møller tager hurtigt fat i det ofte fremførte billede af Danmark som et grønt foregangsland. Sådan ønsker vi at fremstå. Som et grønt land, der klarer omstillingen fra fossil energi til vedvarende energi.

Men virkeligheden er en anden. Her fortsætter vi som et samfund baseret på fossil energi. Det ser Møller eksemplificeret ved den andel af vores energi, der kommer fra fossile brændsler. Den andel er stort set uændret 68 % helt tilbage fra 1968.

Vi sidder fast i en velstand, der baserer sig på fossil energi. En fossil energi, der har efterladt dybe spor omkring os og får Møller til at stå tilbage med en følelse af skam.

Fossil energi er problemet

De dybe spor, som den fossile energi trækker omkring os, kan vi se i den tilbagegang for naturen, som vi lever med. Her er 40 % af verdens naturkapital forsvundet i de sidste to årtier, forklarer Møller.

For at prøve at redde stumperne har vi brug for vækst i de ikke-fossile energikilder for at komme fri af de fossile energikilders ødelæggelse af vores økosystem. I nogle tilfælde betyder det, at vildtlevende dyr kan blive truet af den vedvarende energiproduktion. Møllers svar på dét er, at vi må sørge for endnu mere natur og skov. Løsningen er ikke at bibeholde de fossile brændsler, da de netop er årsagen til den ødelæggelse, vi ser i dag.

Teknologioptimisme – en illusion

Troen

Møller refererer flere gange til den forklaring, han ser, på, at vi kun er i stand til at bryde med den fossile energi, når det kan ske i form af en utopisk forestilling om, at vi vil blive reddet af tekniske fiks. Han finder forklaringen i den teknologioptimisme, der har sine rødder tilbage i det industrielle gennembrud. Det ligger i dag som en grundopfattelse eller en trosmæssig forudsætning om, at de nødvendige forandringer i verden vil komme gennem tekniske fiks.

Troen flytter ikke bjerget

Grundopfattelsen – eller troen – betyder, at politikerne tilbyder tekniske fiks på klima- og biodiversitetsproblemerne. Det fører til, at man håber på, at disse teknologier pludseligt modnes og vil kunne langt mere, end der er udsigt til i dag. Men det kommer ikke til at ske, slår Møller fast.

Et af de eksempler – som han bruger til at skære ud i pap, at forventningerne til de tekniske fiks er urealistiske – henter han, fra de forventninger, der næres til pyrolyse. I regeringens klimapolitik forestiller man sig, at vi i Danmark vil kunne fange 600.000 tons CO₂ i 2030. Det kan man holde op imod, at samtlige demonstrationsanlæg i hele Europa kun producerer 125.000 tons CO₂ i dag. Samtidig ved vi, at det eneste fuldskalaanlæg, der findes, har masser af driftsproblemer. Derfor er det urealistisk, at vi i Danmark vil kunne nå den ambitiøse målsætning i 2030.

Ikke nok med det. Man antager, at der skal bruges træ til pyrolyseprocessen, forklarer han. Men træ vil først bidrage positivt på CO₂-regnskabet efter 30 år. Det har altså ikke noget med år 2030 at gøre.

Når Møller oven i det lægger, at det først er i 2033, vi vil have resultater af undersøgelser, der skal vise, hvordan jorden påvirkes af det biokul fra pyrolyse, der skal spredes på jorden, samt hvilke miljømæssige og sundhedsmæssige konsekvenser tilførslen af biokul har, så mangler dette tekniske fiks en jordforbindelse.

Troen koster dyrt

Udover at de tekniske fiks ikke kommer til at levere de CO₂-reduktioner, man drømmer om, så har de også en anden afledt uheldig konsekvens. De betyder, at man poster store summer i fiksene i stedet for at bruge ressourcerne der, hvor pengene kunne bruges effektivt, nemlig energieffektiviseringer og sol- og vindenergi. Altså det, der er fremtidens grønne løsninger.

Strukturel omstilling er nødvendig

De tekniske fiks kommer til at stå i vejen for, at vi tager fat på de nødvendige strukturelle omstillinger. En konkret udmøntning af det problem ser Møller i trepartsaftalen for landbruget.

Trepartsaftalen leverer således ikke det, der er brug for. Der er nemlig brug for en strukturel omstilling af landbruget, så vi får langt færre dyr. Et landbrug, der er økologisk og regenerativt og fungerer inden for de planetære grænser. Og, tilføjer Møller, her er det nødvendigt, at landmændene kommer til at se det som en ny forretningsmodel, så de vil være med på omstillingen.

Der skal findes arealer til langt mere skovdrift, end vi har i dag, og det skal også ske hurtigere, end hvad der er lagt op til i trepartsaftalen. Det er en langt billigere og mere effektiv måde at fange CO₂ på end den tekniske CO₂-fangst, man satser på.

Samlet set er trepartsaftalen derfor skuffende, forklarer han. I stedet for den nødvendige strukturelle omstilling af landbruget fortsætter vi med at poste penge ind i det eksisterende landbrug. Tilmed åbner trepartsaftalen for, at der kan sendes flere penge til landbruget i stedet for at indføre en CO₂-afgift i nærheden af det, Svarer-udvalget har foreslået¹.

Grøn omstilling er mulig

Men selv om vi er på vej i den forkerte retning med tekniske fiks og støtte til den eksisterende form for landbrug, så behøver det ikke gå så galt som retningen angiver. Møller peger på, at Rådet for Grøn Omstilling har udgivet en rapport, der viser, at det er realistisk, at Danmark kan blive fossilfrit i 2040². Her nævner han som eksempel, at udfasning af fossile biler ligger lige for – infrastrukturen er klar – og gør man det, vil det give os en række fordele.

Der vil også være tale om økonomiske fordele for Danmark, hvis vi foretager en grøn omstilling, som den Rådet for Grøn Omstilling har foreslået i deres rapport, forklarer Møller. Når det stadig ikke sker, men man i stedet subsidierer de forkerte ting – som CCS, landmændenes biogasanlæg og afbrænding af træ – og kun bruger ganske små beløb til sol- og vindenergi, så er noget af forklaringen også, at der er en masse interessegrupper, der kæmper for ikke at miste deres del af kagen.

---

Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 7. november 2024.
Artiklen er skrevet af Henning Husum 2025-02-27.

1. Ekspertgruppen for en Grøn skattereform under skatteministeriet. (2024). Grøn skattereform – Endelig afrapportering. https://skm.dk/aktuelt/publikationer/rapporter/groen-skattereform-endelig-afrapportering (Tilgået 2025-02-26). ↩︎
2. “Ren energi – indenfor planetære grænser i 2040”, Rådet for Grøn Omstilling. 2024. https://rgo.dk/udgivelse/ren-energi-indenfor-planetaere-graenser-i-2040/.(Tilgået 2025-02-19). ↩︎