Table of Contents
Hvor er vi
Det er en af de morgener i efteråret 2024, hvor forhandlingerne om trepartsaftalen om landbruget stadig foregår og Klimapåmindelsen derfor falder i to dele. Først på Christiansborg Slotsplads, dernæst går vi til Trepartsministeriet på Vester Voldgade og fortsætter gademødet.
Magteliten
Denne morgen er det sociologen og magtforskeren Christoph Houmann Ellersgaard, der fortæller om sin forskning. På slotspladsen fortæller han mere generelt om sin forskning og trækker nogle af de væsentligste indsigter fra forskningen frem. I anden del af sit oplæg ved Trepartsministeriet retter han fokus mod den uforholdsmæssigt store magt, som landbruget har på bekostning af resten af samfundet, og hvordan han tænker, at denne magt vil kunne udfordres.
Ellersgaard indleder med at fortælle, at han har forsket i magt i de sidste 12-13 år, hvor han har har været med til at give et svar på, hvem der har magten i samfundet.
Metode
Ellersgaard og hans medforskeres metode har været at lave det, han kalder en netværksanalyse. Det har også været en måde at forsøge at kommer uden om det problem, som magtforskning ofte møder, nemlig at hvis man udfordrer magten ved at fortælle, hvem der har den, “så stiller man røven i klaskehøjde”, som han udtrykker det.
Ellersgaard fortæller, at netværksanalysen bliver lavet ved finde alle de fora, hvor beslutningstagere mødes for at træffe beslutninger eller netværke. Det viste sig at være lidt mere end fem tusinde grupper. Man ser derefter på, hvor mange grupper medlemmerne af grupperne er med i. Derefter fjerner man de personer fra netværket, der indgår i færrest grupper, indtil der er fjernet så mange personer fra netværket, at det begynder at gå i opløsning og ikke længere hænger sammen som et netværk. De personer, der stadig er tilbage i netværket, anser man for at udgøre magteliten. Det drejer sig om omkring 400 personer.
Eliten er skæv
Når Ellersgaard ser på, hvilke grupper der er væsentlige blandt de 400 personer, der udgør magteliten, når han frem til seks grupper.
Den første er det han kalder det store erhvervsliv. De udgør mere end 40 % af de 400 personer.
Dernæst finder vi erhvervslivets organisationer. De udgør 10-11 % af personerne. På den måde repræsenterer erhvervslivet i de to største grupper af personer tilsammen over halvdelen af personerne i eliten.
De resterende fire grupper er fagbevægelsen, politikerne, topembedsmænd samt forskning og uddannelse. Når han ser på folketingspolitikerne i gruppen, så er det politikere fra midterpartierne, der er med i magteliten.
Magteliten er på mange måder skæv i forhold til at afspejle befolkningen som helhed. En af skævhederne er geografisk, hvor 75 % bor i Nordsjælland øst for Lyngbymotorvejen. Uddannelsesmæssigt er der også en overvægt af DJØF’ere, økonomer, erhvervsøkonomer, jurister og mennesker uddannet i statskundskab. Også køns- og alderssammensætningen er skæv, hvor midaldrende mænd er overrepræsenteret. Det er den privilegerede del af befolkningen, der tilhører magteliten, og sandsynligheden for, at man bliver en del af eliten, er større, hvis ens forældre kommer fra den privilegerede del af befolkningen.
Elitens holdninger
Vender vi os fra gruppens sammensætning til de holdninger, der er repræsenteret i gruppen, så forklarer Ellersgaard, at det er mennesker, der sværger til ideer om økonomisk vækst og ser sig bundet sammen om et projekt om Danmark som en eksportøkonomi. Det er ikke en gruppe, hvor man er optaget af at lave en social retfærdig grøn omstilling af samfundet.
Elites magtbalance
Medvirkende til, at det er vanskeligt at få en retfærdig grøn omstilling på dagsordenen, finder Ellersgaard også i det forhold, at de indbyrdes positioner i magteliten er ret stabile, og der er en indbyrdes afhængighed i gruppen, der gør det vanskeligt at foretage ændringer.
Landbruget i magteliten
Den stabile balance i magteliten er et af de steder, som Ellersgaard mener, man kunne rette sit fokus mod, hvis man vil forstå, hvordan man kunne udfordre landbrugets uforholdsmæssigt store magt. Det vender vi tilbage til om lidt, efter vi har set på netop landbrugets uforholdsmæssigt store magt.
Lille landbrug med stor magt
16-20 personer eller 4-5 % af magteliten er knyttet til landbruget. Det skal ses i forhold til, at gårdejerne kun udgør lidt over en promille af befolkningen. Selvom de udgør en lille del af befolkningen, antallet af gårdejere er i tilbagegang og landbruget betyder stadig mindre i vores eksportøkonomi, så er de alligevel rykket nærmere på magteliten. Forklaringen ser Ellersgaard i, at landbruget har lavet en alliance med Dansk Industri, og flere af landbrugets store virksomheder sidder i Dansk Industris erhvervspolitiske udvalg1.
Men landbruget er også ekstremt gode til at organisere sig, så de fx er med i store fonde, finansielle selskaber og forsikringsselskaber. Hvis man siger, at Danmark ikke længere skal være et grisefabriksland, så kommer man også til at sige til nogle af dem, man sidder i bestyrelse med, at man ikke længere synes, de skal være med her.
Men landbruget har også mange stemmer. De taler gennem Landbrug og Fødevarer og Bæredygtigt Landbrug, og de taler gennem bankerne. Hertil kommer en stor underskov af organisationer, hvor landbruget er repræsenteret. Det kan man se i en analyse, som Ellersgaard henviser til, fra Foreningen for Elite- og Magtstudier2.
Risiko-u-villighed
Ellersgaard trækker Ventres tidligere landbrugsminister fra 1920’erne, Thomas Madsen-Mygdals, kendte ordsprog frem: “Lad falde hvad ej kan stå”. Her står trepartsaftalen i diametral modsætning til Madsens-Mygdals liberale holdning.
Med trepartsaftalen har landbruget tværtimod fået en vetoret, så de kan blive fuldt ud kompenseret for tiltag, der rammer dem. Det er vanskeligt at forstå, eftersom vi efterhånden har kendt til klimaforandringerne i rigtig mange år, og en sund investeringspraksis ville have taget højde for risikoen fra en CO2-beskatning i den pris, man har været villig til at betale for et landbrug. Har man ikke gjort det, så har man ikke gjort sit arbejde godt nok, og så ville Madsen-Mygdals liberale logik have ført til, at det dårligt funderede arbejde måtte falde. At landbrug, der var erhvervet for dyrt, fordi man ikke havde indregnet en CO2-beskatning, måtte gå konkurs.
Det er således noget nyt, at man bliver kompenseret fuldt ud for konsekvenser af ændringer. Ellersgaard peger her på et eksempel med de skibsværftsarbejdere, der blev fyret, da de danske skibsværfter lukkede. De fik ikke fuld kompensation, men en fyreseddel og et AMU-kursus.
Ejendomsretsfundamentalisme
Med den fulde kompensation af landbruget overvejer Ellersgaard, om vi har mødt et fænomen, som kunne kaldes ejendomsretsfundamentalisme, hvor alle værdier, der er knyttet til ejendomsretten, ikke må påvirkes negativt af statslig regulering. Derfor kan man se kompensationerne, der lægges op til i trepartsaftalen, som en forlængelse af, hvordan der blev kompenseret i “minksagen”, blot i en langt større målestok end i minksagen3. Her kunne erhvervsorganisationer måske se en umiddelbar fordel i et princip om fuld kompensation for indgreb, overvejer Ellersgaard.
Hvor skal pengene komme fra?
Men selv om der kunne være en umiddelbar interesse i at få fuld kompensation for statslige indgreb, så peger Ellersgaard på, at kompensationen skal komme et sted fra. Der er nogen, der skal betale omstillingen. Altså væltes omkostningen for omstillingen over på alle andre. Det truer vores eksportøkonomi og vores mulighed for at være et grønt foregangsland, når vi bruger pengene på at være en svinefabrik. Derfor kan det være vanskeligt at se, at Dansk Industri på længere sigt har en interesse i deres nuværende alliance med Dansk Landbrug.
Hvad kan man gøre?
En af deltagerne i gademødet spørger, hvad man kan stille op overfor landbrugets uforholdsmæssigt store indflydelse. Som svar fortsætter Ellersgaard sine tanker om, at Dansk Industri på længere sigt ikke har interesse i at betale regningen for landbrugets omstilling, og peger på, at der måske kan “slås kiler ind” i eliten, som han også har været med til at pege på i bogen Tæm Eliten4.
Eliten er en gruppe, der kan udfordres, siger han. Find sprækkerne. Her er politikerne måske vanskeligere at arbejde med end nogle af interesseorganisationerne.
Måske skulle I gå ned til Dansk Industri og foreslå dem at tage skilsmissen med Dansk Landbrug
Brug mulighederne i de organisationer, hvor man kan vælges ind, og hvor landbruget spiller en uforholdsmæssig stor rolle, som fx Tryg, Nykredit, Realdania.
Prøv rundt omkring i organisationerne at få udgrænset landbruget fra den uforholdsmæssigt store magt, de har.
Og måske skulle I gå ned til Dansk Industri og foreslå dem at tage skilsmissen med Dansk Landbrug, foreslår Ellersgaard.
Andre pointer
Uden at udvande Ellersgaards pointe om at finde sprækkerne i eliten og forsøge at drive kiler ind i sprækkerne, så er der tre punkter fra spørgsmål- og svardelen af foredraget, som fortjener at blive trukket frem.
Alle kan ikke kompenseres fuldt ud
Det første handler om klimakompensationer helt generelt og altså ikke trepartsaftalens kompensationer. Hvor trepartsaftalen som nævnt kompenserer landbrugserhvervet fuldt ud, peger Ellersgaard på, at vi om kort tid vil stå med så alvorlige trusler fra klimaforandringerne, at det rent økonomisk ikke vil kunne lade sig gøre at kompensere alle fuldt ud. Som eksempel nævner han truslerne mod fast ejendom. Her vil det ikke kunne lade sig gøre at kompensere de rigeste boligejere for alle de klimaskabte trusler. Hvis man gjorde det, ville det også betyde meget større kompensationer til landets rigeste end til almindelige mennesker. Det ville omfordele værdier fra almindelige mennesker til de allerrigeste, og få almindelige mennesker til at spørge, hvorfor det er dem, der skal betale for den grønne omstilling.
Ikke den enkeltes moralske problem
En anden kommentar fra en af deltagerne handlede om at tage klimaforandringerne i egen hånd ved at omlægge ens forbrug, så det skader klimaet mindre. Netop spørgsmålet om begrænsning af forbruget et et spørgsmål, der ofte dukker op på Klimapåmindelsen, og ofte er det psykologiske faktorer, der bliver drøftet, som forklaring på problemet. Derfor er det værd at nævne, at Ellersgaaard peger i en anden retning, når han – som sociolog – forklarer, at vi må passe på med at gøre klimaproblemet til et individuelt problem, hvor den måde vi forbruger på, bliver til den enkeltes moralske problem. I stedet skal vi i fællesskab indrette et system, hvor de, der forbruger bedst for klimaet, får det billigst, siger han.
Bankerne
Undervejs har Ellersgaard også fat i, at noget af forklaringen på, at man holder hånden under landbruget, er, at det vil gøre rigtig ondt på bankerne, hvis landbruget gik neden om og hjem. Det er en problemstilling, som vi tidligere har hørt om på Klimapåmindelsen fra Rasmus Blædel Larsen5.
Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 31. oktober 2024.
Artiklen er skrevet af Henning Husum 2025-02-14.
- https://www.danskindustri.dk/om-di/kontakt-os/hvem-er-hvem/
“DI’s udvalg for Erhvervspolitik”. Tilgået 2025-02-14. ↩︎ - Foreningen for Elite- og Magtstudier. (2024). Hvem er Landbrug og Fødevarer? https://magtelite.dk/udgivelser/landbrug-fodevarers-netvaerk/. Tilgået 2025-02-14. ↩︎
- Minksagen. Under COVID-19 epidemien besluttede regeringen at aflive alle landets mink med henvisning til, at minkene kunne medvirke til at sprede COVID-19. For det første var det juridiske grundlag for aflivningen mangelfuldt. Her kan en oversigt over forløbet kan findes i
Christensen, J. G. (2024, oktober 3). Minksagen—Læs om baggrunden og minkkommissionen. Lex – Danmarks Nationalleksikon. https://lex.dk/minksagen. (Tilgået 2025-02-07).
For det andet voksede erstatningerne til beløb, der var langt større end forventet, hvilket netmediet Zetland har beskrevet. Det er opsummeret i denne artikel fra et andet netmedie, Gylle.dk:
Øllgaard, J. (2024, februar 29). Minkbranchen fastsatte erstatningen til sig selv. Gylle.dk. https://gylle.dk/minkbranchen-fastsatte-erstatningen-til-sig-selv/. (Tilgået 2025-02-07).
Zetlands afdækning, af hvordan erstatningerne kunne stige fra fem til 30 milliarder kr., gav Zetlands journalister Cavlingprisen for 2024:
Therkildsen, B. (2025, januar 10). Journalister bag afdækning af minkerstatning vinder Cavlingprisen 2024. Dansk Journalistforbund. https://journalistforbundet.dk/nyhed/journalister-bag-afdaekning-af-minkerstatning-vinder-cavlingprisen. (Tilgået 2025-02-07). ↩︎ - Her henviser Ellersgaard til den bog han var med til at skrive i 2017, med en vision om, hvordan borgerne kan vinde magten tilbage:
Mulvad, A. M., Ellersgaard, C., & Grau Larsen, A. (2017). Tæm eliten: Fra magtelite til borgerdemokrati. (1. udgave. 1. oplag.). Information. ↩︎ - Det kan du høre mere om i Rasmus Blædel Larsens oplæg til Klimapåmindelsen, som du kan finde her https://klimapåmindelsen.dk/oplaeg/2024/03/21/bankerne-reddet-landbruget-ofret/ ↩︎