Indledning
Kasper Mygind er psykologistuderende på Københavns Universitet og med i Klimapsykologisk Ungdomsforening. Her giver han Klimapåmindelsen et oplæg, der falder i to dele. Den første del forgår ved Christiansborg, hvor han taler generelt om klimaangst og om Klimapsykologisk Ungdomsforenings kritik af faget psykologis tilgang til klimaproblematikken. Anden del forgår ved Trepartsministeriet, hvor Mygind er blevet bedt om at holde en brandtale om klimaangst i anledning af forhandlingerne om en aftale for landbruget.
Individuel sygeliggørelse
I Myginds oplæg ved Christiansborg tager han udgangspunkt i psykologifagets manglende fokus på, hvordan klimaproblemerne påvirker vores – og især unges – liv og de valg, de må foretage for deres liv. Der er her en tilbøjelighed til at se den enkeltes liv løsrevet fra den kontekst, det foregår i. Det resulterer i, at man taler om klimaangst, der anskues som den enkeltes problem. Den enkelte sygeliggøres, og psykologiens opgave bliver at hjælpe vedkommende til at tænke på en anden måde, så tankemønstrene ikke hæmmer individets funktion. Klimaangst bliver et forsimplet begreb, der hæftes på den enkelte og et problem, der kan kureres, sådan som også angst for højder og edderkopper kan kureres.
Fælles lægedom
Klimapsykologisk Ungdomsforening vender sig mod denne forsimplende og begrebsmæssige mangelfulde måde at anvende begrebet klimaangst og foreslår, at vi i stedet må tale om problemet på en bredere måde ved at inddrage begreber som sorg, afmagt og vrede, forklarer Mygind.
Politikernes og klimabenægternes ignorering af problemet dur ikke, mener Mygind. I stedet for at vi lukker af for ubehaget, er der brug for, at vi mærker det. Som han senere peger på ved Trepartsministeriet, er der nemlig en sammenhæng mellem den ignorering af problemerne, som politikerne præsterer, og den angst eller det ubehag, han oplever. Det dur ikke at lukke ned for ubehaget, siger han. I stedet er der brug for, at vi er fælles om det. Det er i fællesskab, vi skal møde ubehaget, dele vores følelser om ubehaget og handle på det. Det er en af Klimapsykologisk Ungdomsforenings pointer.
Giv os nu det levedygtige landbrug
Giv os et levedygtigt Danmark
Andet be’r vi ikke om
Brandtale om klimaangst
I sin brandtale ved Trepartministeriet understreger Mygind flere gange fællesskabets betydning i tilgangen til klimaproblemerne. Det kan være gennem, at klimaaktivisterne bliver ved med at aktionere, ikke fordi de tror, at det vil have den nødvendige virkning, men fordi de ved, at de gør det, der er rigtigt. Det ser han fx i Den Grønne Ungdomsbevægelses (DGUB’s) sultestrejke for at få en ordentlig landbrugsaftale i forbindelse med trepartsforhandlingerne.
Men Mygind ved godt, at vi lever i et kapitalistisk samfund, der sætter profit over alt andet. Her opfører politikerne sig som stikirenddreng for landbrugslobbyen. Her foregøgler politikerne, at vi er et grønt foregangsland, mens de samtidig underskriver nye aftaler om flere oliefelter og sorte politiske eventyr. Det er et svigt, hvor politikerne har travlt med alt andet end at tage det økologiske sammenbrud alvorligt, og det er det svigt, der giver ham klimaangst.
Men politikerne har stadig muligheden for at gøre noget ved Myginds og andres klimaangst. Han slutter således sin brandtale til politikerne med denne bøn, der giver dem mulighed for at vise, at de er den givne opgave voksen: “Det er tid til, at I lytter. Tid til, at I åbner øjnene og mærker efter helt ind i hjertet. Hvis I gerne vil skrive historie, så er det nu, I har chancen. Giv os nu det levedygtige landbrug. Giv os et levedygtigt Danmark. Andet be’r vi ikke om”.
Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 24. oktober 2024.
Artiklen er skrevet af Henning Husum 2025-01-08.