Indledning
Line Weldingh er ved at afslutte sin ph.d.-uddannelse på Roskilde Universitet, hvor hun har undersøgt, hvilke problemstillinger der er i mediebranchen, når de skal dække klimaet.
Indledningsvist slår hun fast, at klimaet ikke dækkes så meget, som alvoren i problemstillingen tilsiger. Som forklaring peger hun på, at det er et komplekst stof at dække, at der er overlap med andre stofområder og stoffet ikke passer ind i mediernes dagsrytme.
Weldings forskning
Indholdsanalyse
Weldinghs arbejde bygger på en kvantitativ indholdsanalyse af syv dagblade fra 2018 til 2021 og kvalitative interviews med folk i branchen. Hendes indholdsanalyse viser, at dækningen er steget i den undersøgte periode. Det er dog primært Elitekilder, der benyttes, nemlig erhvervsfolk og politikere og dernæst forskere. Almindelige mennesker kommer sjældent til orde. Der betyder, at der er fokus på fx den grønne omstilling og investeringer. Hvad forandringerne betyder i et længere perspektiv og på et plan, som læserne lettere vil kunne identificere sig med, dækkes kun i ringe grad. Weldingh udtrykker det også på den måde, at når medierne selv sætter klimaet på dagsordenen i stedet for at lade sig styre i dækningen, fylder de blødere vinkler mere. Her skrives der fx om, hvordan man taler med sine børn om klimaet, eller om filosoffers forståelse af vores natursyn.
Journalisternes oplevelse
Vender vi os mod den kvalitative undersøgelse, som Weldingh har foretaget af klimajournalisternes oplevede udfordringer, så peger hun på problemet med, at der er få læsere eller seere, fordi stoffet mangler en nyheds- eller aktualitetsdimension, og at det er vanskeligt for læsere og seere at identificere sig med stoffet, fordi der mangler ofre eller cases i Danmark. Endelig peger hun på, at det er ressourcekrævende at sætte sig ind området. Det sidste betyder også, at kilderne til historierne ofte kan få lov til at give deres historier uden at blive modsagt og. På den måde kan medierne bliver brugt til at grønvaske firmaer.
Journalisterne oplever, at de er i et skisma mellem på den ene side deres opfattelse af, at de skal dække væsentlige forhold – hvilket klimaet er – og på den anden side har at gøre med et stofområde, der ikke er nyhedsværdigt.
Udveje
Weldingh går videre og peger på, hvordan vanskelighederne kan imødegås. Det kan fx være ved at give journalisterne en grundlæggende viden om klimaproblemstillinger, der gør,at de mere kvalificeret kan gå til deres andre respektive stofområder. Andre har forsøgt at skaffe ekstern finansiering af deres dækning, så medievirksomhedens økonomi ikke bliver påvirket negativt af at beskæftige sig med det vigtige, men lidet læste klimastof. Endelig peger hun på muligheden for, at medierne selv sætter rammen og dagsordenen for klimadækningen i stedet for at lade sig styre.
Opsummering
For den periode, Welding har undersøgt, har der været en stigende dækning af klimaet. Samtidig er der kommet en større forståelse for vigtigheden af stofområdet og herunder også et øget fokus på stofområdet i journalistuddannelserne, slutter hun sit oplæg til Klimapåmindelsen.
Du kan finde mere om Line Weldings arbejde på Roskilde Universitets side https://forskning.ruc.dk/en/persons/linewe (Tilgået 2024-10-12). Her findes også en udgave af hendes ph.d.-afhandling.
Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 25. april 2024.
Artiklen er skrevet af Henning Husum 2024-10-12.