Klimapåmindelsen

Bankerne reddet – landbruget ofret

Interessenterne og ansvaret

Etnolog Rasmus Blædel Larsen har skrevet speciale, ph.d.1, postdoc og forsket i landbruget i sammenlagt omkring 15 år. Det arbejde er baggrunden for hans oplæg til Klimapåmindelsen.

Centralt står Larsens undersøgelse af selvejet i dansk landbrug, og hvorfor det bliver opgivet. Her er konklusionen – kort opsummeret – at selvejet bliver opgivet, fordi bankerne efter finanskrisen sidder med store udlån til landbruget. For at reducere den gæld, landbruget har til bankerne, ønsker man at få nye investorer ind, der kan skyde penge i landbruget for derved at reducere bankernes sårbarhed i forhold til landbruget.

Hvem har så ansvaret for den situation, som landbruget er havnet i, med stor gæld og afvikling af selvstyret. Hvem har i det hele taget ansvaret for landbrugspolitikken? Her er det tydeligt, at Larsen har en vis ulyst til at give et entydigt sort eller hvidt svar på, hvor ansvaret kan placeres. Ud over politikerne og dem, der vælger politikerne, er der en lang række interessenter omkring landbruget, der gør det vanskeligt at pege på ét sted, hvor ansvaret ligger. Her nævner han som eksempler på interessenter: banker, pensionskasser, realkreditinstitutter, Dansk Industri og forskningsverdenen.

Til belysning af eksemplet med forskningsverdenen – eller de danske universiteter – peger Larsen på, at de i stor udstrækning udfører såkaldt myndighedsbetjening, hvor de leverer arbejde, der er bestilt af myndighederne. Det har gjort universiteterne sårbare for politiske initiativer, der vil styre deres arbejde, som det fx ses i situationen, der opstod da fødevareminister Espen Lunde Larsen i 2017, truede med at konkurrenceudsætte det arbejde universiteterne leverer til myndighederne2, 3. Her er underforstået, at myndighederne for at få de svar fra forskerne, som de ønsker, truer forskerne på deres levebrød, forklarer Larsen. Truslen om konkurrenceudsættelse virkede. “Så blev der klappet i, og så blev der gjort honnør i den danske forskningsverden. Det er simpelthen rigtig, rigtig mange arbejdspladser, der er på spil i sådan en sag”, siger Larsen.

Selvejet opgives – hvem ejer jorden?

Som en del af forløbet, der fører til afskaffelsen af kravet om selveje, beskriver Larsen det arbejde, der foregik i Natur- og Landbrugskommissionen. Kommissionen blev nedsat i 2013 af Thorning-Schmidt-regeringen og leverede gennem sin hovedrapport4 og statusrapport5 et godt grundlag for at forstå dansk landbrug, forklarer Larsen.

Men i stedet for at følge kommissionens anbefalinger valgte regeringen med L 37 at fjerne de sidste begrænsninger på, hvem der kan købe landbrug6. Tilmed blev det muligt, at købe landbrug anonymt.

Larsen har de seneste otte år undersøgt og debatteret den situation, hvor der ikke er noget register eller overblik over, hvem der ejer dansk landbrug. Man har fået et ubegribeligt og udemokratisk investeringsmiljø for dansk landbrug, forklarer han. I et forsøg på at gøre noget imod det har han været med til at stifte koalitionen Hvem ejer jorden7, der arbejder for at få et offentligt register over, hvem der ejer den danske landbrugsjord. Det går dog langsomt med at få et register. Baggrunden er, at bankerne mener, at et godt investeringsmiljø er et anonymt investeringsmiljø, slår Larsen fast.

Som Larsen vurderer den aktuelle status for, hvem der ejer jorden, så er der fortsat i det væsentlige tale om danske ejere, fordi det er vanskeligt at få forretningsmodellerne til at give overskud. Men kommer der en situation, hvor de giver overskud vurderer han, at en væsentlig del af jorden i løbet af kort tid kan ende på udenlandske hænder.

Har hånd du lagt på Herrens plov

Med forhandlinger om den grønne trepart og problemer med forurening fra landbruget er der givetvis mange, der håber på, at der hurtigt kan ske en omlægning af landbruget. Men Larsens beskrivelse af kulturen i landbruget fik mig til at tænke på Grundtvigs salme “Har hånd du lagt på Herrens plov, da se dig ej tilbage!”. Larsen beskriver, at han oplever, at der er en kultur i landbruget, hvor man helst ikke skal tvivle for meget, men man skal tro på, at det spor, man er kommet ind på, er det rigtige. Et eksempel henter han fra 1990’erne: “Pludselig opstod der nærmest en kollektiv psykose. Man kunne kun være svinebonde. Der var hele hold, der kom ud fra landbrugsskoler og havde fået banket ind i hjernen, at det var dér guldet lå. Nu skulle alle danske landmænd være svineproducenter”, siger han, men tilføjer, at der dog stadig på det tidspunkt foregik en livlig debat i landbruget om den retning, landbruget skulle udvikle sig i. Den form for debat er efterhånden forsvundet, og tankegangen er blevet ret ensartet.

Man kan sige, at denne mindre tilbøjelighed til at være i tvivl og debattere om retningen er den rigtige, også næres af den sporafhængighed, som Larsen peger på som et væsentligt strukturelt kendetegn for landbruget siden midten af 1990’erne. Når man først har foretaget store investeringer fx i en malkerobot eller et fodersystem i en svinestald, så har man lagt sig fast på et spor og det er ikke let at skifte til fx at producere økologiske grøntsager, forklarer han. Det landbrug, vi har i dag, er således ikke et landbrug, der med et snuptag vil kunne ændres til en anden produktionsform.

Supplerende materiale

Ud over de henvisninger, der er i teksten ovenfor, omtaler Larsen en del andet materiale i oplægget. Her er en oversigt over det materiale, jeg har kunnet skaffe oplysninger om.

Larsens podcast

Larsens podcast på Den2Radio: https://den2radio.dk/programserier/landbrugsmagasinet/ Her er der en serie på syv afsnit om landbrugets gæld. Første afsnit findes på https://den2radio.dk/udsendelser/landbrugsmagasinet-landbrugets-gaeld-1/. (Tilgået 2024-04-23)

Tekster af Jan Holm Ingemann

Jeg har haft vanskeligt ved at finde de tekster Larsen henviser til fra Jan Holm Ingemann, men Larsen har efter oplægget peget på følgende tekster:

Ingemann, J. Holm. (1997). Forestillingen om det effektive landbrug: På sporet af dansk landbrugs strukturudvikling. Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet. https://vbn.aau.dk/ws/portalfiles/portal/94147/35031997_2.pdf. (Tilgået 2024-09-19)

Ingemann, J. Holm (2008). Landbrugsøkonomisk teori—Klassiske ræsonnementer og nutidig kontekst. https://orgprints.org/id/eprint/16087/2/16087.pdf. (Tilgået 2024-09-19)

Ingemann, J. Holm. (1998). Strukturudviklingen i dansk landbrug: Overvejelser om effekter, årsager og landbrugspolitiske valg. Det landbrugsøkonomiske Forskningsprojekt, Institut for Økonomi, Politik og Forvaltning, Aalborg Universitet

Ingemann, J. Holm (2012). Ud af subsidie-sumpen. Agrologisk

De to tekster ovenfor, der ikke er online tillgængelige, kan fx skaffes via folkebibliotekterne.

Film

Morten Arnfreds film Der er et yndigt land kan fx ses på Cinematekets videotek. Her er er en indgang dertil: https://www.dfi.dk/viden-om-film/filmdatabasen/film/der-er-et-yndigt-land-0. (Tilgået 2024-04-23)

Selv med hjælp fra Larsen er det ikke lykkedes at finde frem til en adgang til en stadig eksisterende udgave af filmen Landbrugskanonen. Der findes dog flere beskrivelser af projektet, fx:

Hellvik, I. (2010). Landbrugskanonen – Fra ide til virkelighed. Danske Museer, 23(1), 26–29

Hellvik, I. (2011). Hvem mener hvad om Landbrugskanonen? Dansk Landbrugsmuseum – Årbog 2011, 56–64. https://moreinfo.addi.dk/2.11/more_info_get.php?lokalid=35011080&attachment_type=856_a&bibliotek=870971&source_id=870970&key=925d99c576960de55389. (Tilgået 2024-09-19)

Larsen, R. Blædel (2017). Nutidige kulturelle repræsentationer af dansk landbrug. Kulturstudier, 8(1), 101–127. https://doi.org/10.7146/ks.v8i1.96432. (Tilgået 2024-09-19)

Endvidere Larsens podcast på Den2Radio: https://den2radio.dk/udsendelser/landbrugsmagasinet-landbrugskultur/. (Tilgået 2024-09-19)



Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 21. marts 2024.

Fodnoter

  1. Larsen, R. B. (2016). Vilkår, virkeligheder & vanskeligheder i dansk landbrug: en etnologisk undersøgelse (Doctoral dissertation, Saxo-instituttet, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet). https://core.ac.uk/download/pdf/269280528.pdf. Tilgået 2024-04-23. ↩︎
  2. Nielsen, B. B., Nielsen, N. Chr., & Nielsen, K. (2017, July 6). Er det klogt at konkurrenceudsætte myndighedsbetjeningen? https://newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/er-det-klogt-at-konkurrenceudsaette-myndighedsbetjeningen/. (Tilgået 2024-09-20) ↩︎
  3. Dalsgaard, A. (2018, January 22). Eksperter og fagfolk: Fjern konkurrencen på universiteternes rådgivningsopgaver. Akademikerbladet. https://dm.dk/akademikerbladet/aktuelt/2018/januar/eksperter-og-fagfolk-fjern-konkurrencen-paa-universiteternes-raadgivningsopgaver/. (Tilgået 2024-09-25) ↩︎
  4. Natur- og Landbrugskommissionen. (2013). Natur og Landbrug – en ny start. Tilgængelig fra
    https://fvm.dk/ministeriet/om-ministeriet/aftaler-tidligere-regeringer/aftaler-regeringen-helle-thorning-schmidt-i-ii/fremtidens-natur-og-landbrug. (Tilgået 2024-04-27) ↩︎
  5. Natur- og Landbrugskommissionen. (2012). Natur- og Landbrugskommissionens statusrapport.Tilgængelig fra https://www.ft.dk/samling/20111/almdel/FLF/bilag/393/index.htm. (Tilgået 2024-04-27) ↩︎
  6. L 37 Forslag til lov om ændring af lov om landbrugsejendomme.
    (Udvidet adgang for selskaber m.v. til at erhverve landbrugsejendomme, ophævelse af reglerne om fortrinsstilling til suppleringsjord m.v.).
    https://www.ft.dk/samling/20141/lovforslag/l37/index.htm. (Tilgået 2024-04-28). ↩︎
  7. Koalitionen Hvem ejer jorden? https://hvemejerjorden.dk/. (Tilgået 2024-05-03) ↩︎

Artiklen er skrevet af Henning Husum 2024-09-24.