Klimapåmindelsen

Made in Denmark: Kødland og lorteland. Fremstillet af de rige. Til de rige

Indledning

Kristian Sloth har i mange år beskæftiget sig med landbruget og de miljøproblemer, der er knyttet til den måde, det drives på. Her fortæller han Klimapåmindelsen om, hvordan landbrugets store produktion af kød har gjort Danmark til et stort lokum for produktion af op mod 200.000.000 dyr om året. Et landbrug, hvor det er de rige, der producerer fødevarer til de rige.

Sloth fortæller om landbruget fra flere vinkler. Nogle af vinklerne er vores verdensrekorder i kødproduktion, det ødelagte liv på landet, miljøskader samt landbrugets vigende økonomiske betydning for samfundsøkonomien. Han efterlyser mod til at tænke nyt og peger på en løsning af, hvordan landbruget, naturen og vi selv kan undgå skaderne ved at reducere produktionen af dyr.

Verdensrekorder

Danmark er indehaver af flere rekorder, der handler om vores produktion af dyr, fortæller Sloth. Vi er det land i verden, der producerer mest kød pr. indbygger, og det land, der eksporterer mest kød pr. indbygger. Vi er blandt de bedste til at producere klodens mest forurenende fødevarer: kød- og mejeriprodukter. Det går ud over vandmiljø, jord, luft, drikkevand, biodiversitet, landskab og folkesundhed. Vi har den mindste andel vild natur i EU og vores biodiversitet ligger helt i bund. En lang række af rekorder, som vi ikke er kommet sovende til. Lad os se på, hvordan det er sket.

En lang række af liberaliseringer

Når Danmark er blevet malet op i et kødhjørne, som Sloth siger, så spiller flere års liberalisering af landbruget en afgørende rolle. Nogle af de liberaliseringer, Sloth opregner, er  

  • 2010: Afskaffelse af grænser for størrelse på de enkelte landbrug, og hvor mange landbrug man må eje.  
  • 2010: Afskaffelse af grænserne for antal dyr pr. landbrug.  
  • 2010: Afskaffelse af krav om, at landmanden skal eje den jord, som landbrugets gylle kan spredes på.  
  • 2014: Afskaffelse af krav om, at man skal have tilknytning til et landbrug for at eje det.  
  • 2014: Afskaffelse af krav om, at man skal have grønt bevis for at købe landbrug.  
  • 2015: Adgang for udlændinge til at købe landbrug.
  • 2017: Tilladelse til at sprede mere gylle pr. areal.  

En af konsekvenserne af liberaliseringen er, at vi har fået større gårde på op til 10.000 hektar1. Det sker eksempelvis gennem sammenlægning af op til 20-30 gårde til store områder, der har samme ejer, forklarer Sloth. Det betyder, at ca.40 % af landbrugsjorden er ejet af storbønder, og derudover er en stor del af de ca. 40 % af landbrugsjorden, der er forpagtet, også forpagtet ud til storbønder.

En anden konsekvens af liberaliseringen er, at landbrug i stigende grad ejes af kapitalfonde og velhavende udlændinge, forklarer Sloth.

En tredje konsekvens, som Sloth peger på, og som er i god overensstemmelse med liberaliseringen, er de frivillige ordninger, der skal regulere landbrugets forurening. De frivillige ordninger virker alt for langsomt, og landbruget er gode til at stikke kæppe i hjulet på ordningerne. Sloths beskrivelse passer fint ind i den overordnende logik bag liberaliseringer, hvor det offentliges opgave er reduceret til at hjælpe erhvervslivet ud fra en tro på, at det vil være til alles fordel.

Det ødelagte liv på landet

Hvis du tænker på livet ude på landet, kommer du måske til at tænke på Morten Korch, Paul Reichardt og den friske luft. Men hvis landet engang har set sådan ud, så er det ikke tilfældet længere. Det kan man allerede se af den markante ændring af størrelsen af landbrugene og ejerforholdene, der er beskrevet ovenfor. Men der er også sket andre ændringer. Landet er ikke længere et sted, hvor alle kommer hinanden ved og taler med hinanden. Og mens vi er ved gamle dage, så husker nogle af de ældste af os sikkert stadig Buster Larsens monologer lorteland, og selv om det ikke er i helt samme betydning, Sloth taler om lort og lokum, så passer udtrykket langt bedre på, hvordan livet på landet ser ud i dag, end det billede, vi har fra Morten Korch.

“alting lugter af lort”

Sloth fortæller, at de store landbrug mange steder giver konflikter mellem storbønderne og de andre, der bor på landet. Det kommer af, at de store landbrug støver, støjer og stinker. Det ødelægger livet på landet, hvor “alting lugter af lort”, som Sloth udtrykker det, hvor man ikke kan holde fest i haven, fordi man ikke ved, om det er en dag, hvor vinden vil bære stanken fra svinefabrikken ind i haven. Beboerne på landet bliver stavnsbundet og kan ikke sælge deres hus. Problemstillinger, som Sloth i 2019 har lavet en film om2.

Miljøskader

Generne for naboerne til svinefabrikkerne er ikke de eneste miljøproblemer, der er forbundet med landbruget. Som allerede nævnt er Danmark det land i EU, der har den dårligste biodiversitet. Sloth anskueliggør, hvordan det er en følge af et landbrug med store monokulturelle marker, hvor læhegn, markveje og andet unyttigt har måttet vige pladsen for marker med foder til de mange produktionsdyr. Derudover er det omkring en tredjedel af vores klimagasudledninger, der kan føres tilbage til landbruget, og 90 % heraf kan føres tilbage til dyrelandbruget3. Derudover peger Sloth på de kendte problemer om forurening af vores farvande og landbrugets anvendelse af sprøjtegift, der truer med at forurene vores drikkevand. Det sidste får kommuner til at betale millioner af kroner hvert år, for at landmændene undlader at sprøjte i nærheden af steder, hvor der indvindes drikkevand.

Betydning for økonomien

Når kommunerne betaler landmændene for at undlade at sprøjte, hvor der indvindes drikkevand, er det et eksempel, der illustrerer landbrugets særstatus i forbindelse med forurening. Her er princippet almindeligvis, at forureneren betaler, men Sloth understreger, at det princip netop ikke gælder for landbruget. Her væltes omkostningen ved forureningen i stedet over på samfundet.

Ser vi omvendt på, hvilket bidrag til samfundsøkonomien, der kommer fra landbruget, så er der et par ting at hæfte sig ved. For det første landbrugets andel af samfundsøkonomien. Sloth peger her på, at landbruget for år tilbage udgjorde en stor del af samfundsøkonomien, og der var mange beskæftigede i landbruget. Det er nu ændret. I dag bidrager erhvervet kun med ca. to procent af vores bruttonationalprodukt, samtidig med at antallet af beskæftigede også er faldet, og en betragtelig del af de beskæftigede kommer hertil fra udlandet.

For det andet bør de tal, som landbrugets organisationer kommer med omkring erhvervets økonomiske betydning, have et langt mere kritisk blik, end det sædvanligvis er tilfældet fra mediernes side. Her nævner Sloth tallet 190 milliarder kroner, som landbruget hævder, at den såkaldte fødevareklynge eksporterer varer for. Det tal er rent spin, slår Sloth fast. Det er nemlig kun omkring 60 milliarder kroner, som eksporten af kød- og mejeriprodukter bidrager med. Altså den animalske del af produktionen, der har den store miljøbelastning. Resten af indtjeningen stammer fra varer som fx tobak, øl og sodavand, fortæller han.

For det tredje betyder den animalske produktion et tab af værdier, fordi der er en række ydre faktorer, såkaldte eksternaliteter, ved landbruget, der ikke sættes pris på. Her henviser Sloth til en rapport fra Deloitte og Kraka4. I rapporten når man frem til, at der for nogle eksternaliteter, som rapportens forfattere havde data tilgængelig for, var et tab for samfundet på mindst 18,7 milliarder kr. årligt (p. 111-113).

Endelig peger Sloth på, at støtten til landbruget er omkring dobbelt så stor, som det landbruget betaler i skat.

Så samlet set er det samfundsøkonomiske udbytte af landbruget langt overdrevet.

“argumenterne for at reducere og omlægge dansk landbrug står i kø”

Hvor er modet til at tænke nyt?

Sloths gennemgang af landbrugets situation og det beskedne økonomiske udbytte for samfundet, får ham til at opsummere situationen med, at “argumenterne for at reducere og omlægge dansk landbrug står i kø”.
Derfor er tiden inde til at tænke nyt og omlægge dansk landbrug og introducere nye former for fødevarer. Men så snart der bliver stillet spørgsmål ved det animalske landbrug, er det Sloths erfaring, at det lyder fra Axelborg, at man er ude på at afskaffe dansk landbrug. Det er spin. Sloth kender ingen, der vil afskaffe dansk landbrug. Det problematiske ligger i, at vi vil producere fødevarer, der skal sejles verden rundt, i stedet for at producere de fødevarer, som vi selv skal spise, og lade folk andre steder i verden gøre det samme.

Men Axelborgs spin virker, forklarer han. Politikerne på højrefløjen og helt til og med Socialdemokratiet samt EU og pressen, hopper med på Axelborgs spin om, at “I vil bare afvikle dansk landbrug”. En løgn, der messes som et mantra igen, igen og igen.

Der er et stift, konservativt, men bomstærkt system, der fastholder magten, siger Sloth. Her tør man ikke tænke nyt. Det ender som en forsimplet og populistisk dem mod os-tænkning, der truer med et bondeoprør og med at lade traktorerne køre mod København.

En af konsekvenserne af det er, at vi ikke kan forvente os andet end et miskmask af de såkaldte trepartsforhandlinger5, der er bebudet efter den såkaldte Svarerrapport om, hvordan man kan nedbringe landbrugets CO2-udledning6, forklarer Sloth.

Sådan reddes landbrug og natur

Selv om det er en kold morgen på Klimapåmindelsen, og Sloth sikkert fryser lige så meget som os tilhørere, så har han talt sig varm og har så mange interessante vinkler på landbruget at byde på, at der bliver lyttet intenst. Imens løber tiden, så gademødets ordstyrer til sidst begynder at se nervøs ud.

Der bliver dog tid til, at Sloth, efter det dystert tegnede billede af landbrugets situation, kan nå at tegne en lille smule af billedet af, hvordan den fastfrosne landbrugspolitik kan tøs op, og vi kan opnå den reduktion af dyreproduktionen, der er nødvendig for at få en bedring af miljøet.

Der er initiativer på vej fra græsrødder, der udvikler nye plantebaserede fødevarer og forsøger at opkøbe landbrugsjord. Det er fint, men det rækker langtfra. Der er brug for etablering af en pengestærk statslig ledet fond, der kan opkøbe landbrug. Eftersom der går mellem 100 og 200 landbrug konkurs om året, foreslår Sloth, at fonden kunne have en lovfæstet ret til at opkøbe landbrug, der går konkurs. De opkøbte gårde kan fx bruges til skov, natur eller plantebaseret mad. Kort sagt alt andet end produktion af dyr. Det er vejen frem, siger Sloth, så vil belastningen fra landbrugets uheldige sider kunne måles med det samme.

Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 29. februar 2024.

Der er mere om Kristian Sloths arbejde på hans hjemmeside http://kristiansloth.dk. (Tilgået 2024-03-19).

  1. En hektar er 0,01. 10.000 ha er 100 km2. Til sammenligning er Samsøs areal 114 km2 ↩︎
  2. Greenpeace Danmark. (2019). Nabo til en svinefabrik. https://www.youtube.com/watch?v=eyJFSm_Fyf8. (Tilgået 2024-03-19). ↩︎
  3. Landbrugets andel af landets udledninger af klimagasser forventes at stige fra den nuværende andel på en tredjedel til over halvdelen i 2030. Det fremgår af Klimarådet. (2023). Kommentering af Klimaprogram 2023. https://klimaraadet.dk/da/udgivelser. (Tilgået 2024-03-23). ↩︎
  4. Deloitte og Kraka. (2022). Small Great Nation—Grønne køer, russisk gas og CO2-myter og realiteter. https://www2.deloitte.com/dk/da/pages/about-deloitte/pressemeddelelser/Kraka-og-Deloitte-Tiden-er-inde-til-gron-omstilling-af-landbruget.html. (Tilgået 2024-03-19). ↩︎
  5. Det kan være forvirrende, at der tales om trepartsforhandlinger når det er syv parter, der er inviteret til trepartsforhandlingen. De syv parter er regeringen, Land-
    brug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet
    NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og Kommunernes Landsforening. Det fremgår på side 180 i Klimarådet. (2024). Statusrapport 2024. (2024). https://klimaraadet.dk/da/rapport/statusrapport-2024. (Tilgået 2024-03-23). ↩︎
  6. Ekspertgruppen for en Grøn skattereform under skatteministeriet. (2024). Grøn skattereform – Endelig afrapportering. https://skm.dk/aktuelt/publikationer/rapporter/groen-skattereform-endelig-afrapportering (Tilgået 2024-03-22). ↩︎

Artiklen er skrevet af Henning Husum den 2024-03-23.
Opdateret med enkelte præciseringer fra oplægsholderen 2024-03-26.