Indhold
- Tilfreds med EU’s politik
- Fuglsang og energieffektivitet
- BNP og meningen med livet
- Den nationale implementering
- Smertensbarnet landbruget
- Ekstremisme er drevet af ulighed og ikke miljø
- Opsummering
Niels Fuglsang fortæller, hvad der er sket i Europa-Parlamentet i de sidste fem år, og hvad vi kan forvente os i de kommende år. Han blev valgt til Europa-Parlamentet i 2019 for Socialdemokratiet. I parlamentet har han især har arbejdet med energieffektivisering.
Tilfreds med EU’s politik
Når Fuglsang ser tilbage på de forløbne fem år, sker det med en vis tilfredshed. Her noterer han sig, at det er lykkedes at få gennemført en klimalov, der lover reduktion af drivhusgasudledninger på mindst 55 % i 2030 samt klimaneutralitet i 2050 og dertil seksten love, der skal sikre, at klimalovens målsætninger nås.
Fuglsang og energieffektivitet
Fuglsang har som ordfører på en lov om energieffektivisering været med til at arbejde på en af de seksten love. Loven sigter mod, at energiforbruget i Europa skal effektiviseres, så der spares 11,7 % af energien. Eller den samme mængde energi som Spaniens bruger.
BNP og meningen med livet
Energieffektivisering – eller at spare på energien – giver anledning til at tale om Peter Birch Sørensens begreb om immateriel vækst, som Klimapåmindelsen havde sunget om ved indledning til dagens gademøde1. Her peger Fuglsang på, at vi bliver nødt til at revidere den udbredte opfattelse – der også trives på Christiansborg og i finansministeriet – om at det gode liv handler om at bruge mere og mere. Vi har brug for andre værdier, en anden forståelse af, hvad det gode liv er, og måder at leve på, der genbruger i stedet for at smide ud. Her har vi en stor udfordring i at få skiftet vores opfattelse af, hvad der er målet eller formålet med vores økonomi, så vi ikke tror, at vækst i bruttonationalproduktet er meningen med livet, forklarer Fuglsang.
Den nationale implementering
Herefter vender Fuglsang tilbage til de beslutninger, som Europa-Parlamentet har truffet på klimaområdet og forklarer, det nu er op til de nationale og lokale regeringer i Europa at omsætte de nye rammer til praksis. Det kommer til at betyde, at der skal brydes med business as usual.
Smertensbarnet landbruget
Mens Fuglsang generelt er positiv over for det, EU har leveret for at fremme den grønne omstilling, så er der dog et smertensbarn: landbruget. Mens energiselskaber og industri får krav om at omstille sig, så er der ingen seriøse krav til landbruget om en grøn omstilling, på trods af at landbruget er EU’s største budgetpost, forklarer han. Derfor bliver det en hovedopgave i den næste parlamentssamling at finde frem til en måde, hvorpå vi kan få omstillet det store industrilandbrug, så vi kan sætte ind overfor, at livet forsvinder fra vore fjorde og få stoppet tilbagegangen af biodiversitet. Fuglsang mener, at landbrugsstøtten skal ændres, så den tilfalder de landmænd, der fremmer omstilling af det store industrilandbrug. Således må det fremover være de landmænd, der nedsætter kvælstofudledningen, nedbringer sprøjtningen med pesticider og reducerer drivhusgasudledningerne, der modtager landbrugsstøtte.
Ekstremisme er drevet af ulighed og ikke miljø
Med behovet for at stille krav til landbruget – holdt op mod de demonstrationer fra landmændenes side, der har været flere steder i Europa, og højrepopulistiske og højreeksterme partiers forsøg på at fiske i disse rørte vande – kommer Fuglsang frem til en bekymring, han har. Han er bekymret for, at mainstreampartierne fejltolker fremgangen for de højreekstreme partier, så de går ud fra, at de kan stoppe de højreekstremes fremgang ved at give efter på det eksplicitte krav, som de højreekstreme har, om at miljødagsordenen skal rulles tilbage. Her har mainstreampartierne ikke indset, at de højreekstremes fremgang skyldes en stigende ulighed, samtidig med at politikerne er blevet ved med at sige, at “sådan er det jo”. Men sådan behøver det ikke at være, siger Fuglsang og peger på, at der er probate midler til at bremse uligheden, nemlig progressiv beskatning og solide mindstelønninger.
Opsummering
Under de efterfølgende spørgsmål og svar kommer gademødet ind på en række andre emner. Dem kan man finde via videoens kapitelinddeling. Men en opsummering af Fuglsangs oplæg kunne lyde: EU har leveret en god ramme for klima og miljø i den forløbne parlamentsperiode. Nu er det op til de nationale regeringer at omsætte rammerne til praksis. På et punkt halter EU’s lovgivning dog meget, nemlig når det kommer til landbruget. Endelig ser Fuglsang en fare i at højreekstremisternes fremgang misforstås som en utilfredshed med forbedring af miljøpolitikken i stedet for en utilfredshed med en stigende ulighed.
Artiklen er skrevet af Henning Husum 2024-04-15