Klimapåmindelsen

Klimapolitikkens forkerte præmisser

Tekniske fix og effektiviseringer er ikke nok

Vores klimapolitik er kørt fast og havnet i en isvinter fortæller Christian Fromberg. Han har været med til at undersøge dansk klimapolitik i perioden 2019-20221.

Årsagen, til at klimapolitikken er endt i en isvinter, er, at dens præmisser er fejlagtige, forklarer Fromberg. Her lægges det til grund, at omstillingen kan ske med teknologiske løsninger og effektiviseringer, og man ikke behøver at reducere eller omlægge forbrug.

Fromberg peger på tre årsager til, at teknologiske løsninger og effektiviseringer ikke er nok.
For det første at omfanget af effektiviseringer og innovation i givet fald skulle være langt højere end noget, vi har set indtil nu. For det andet betyder reboundeffekten, at effektiviseringer resulterer i, at vi enten bruger mere af det, vi har effektiviseret, fx mere varme i vores isolerede boliger, eller vi øger vores forbrug af noget andet klimaskadeligt, fordi vi har sparet penge på effektiviseringen2. Som den tredje årsag peger Fromberg på, at de tekniske løsninger vil kræve megen CCS3 og PtX4. Det vil lægge beslag på mange ressourcer fx i form af landarealer og vand, og det vil true oprindelige folks rettigheder.

Problembørnene: landbrug og transport

En af konsekvenserne af de forkerte forudsætninger for klimapolitikken er, at vi ikke får gjort noget ved de to store problembørn: landbrug og transport. Inden for de to områder er det nemlig sparsomt, hvad man kan opnå med teknologiske fix, forklarer Fromberg. (Under spørgsmål og svar 23:01 efterlyses rapporten fra foder til føde5).

Fri for forbrug

Vi må gøre op med den fejlagtige præmis og i stedet bruge tiltag, der ændrer vores forbrug, og her peger Fromberg på to forhold, der er vigtige at holde sig for øje.

Det ene forhold handler om, at omlægningen af forbruget må og kan ske på en måde, der ikke vender den tunge ende nedad, så det bliver den fattigste del af befolkningen, der bliver ramt af omlægningen, sådan som statsminister Mette Frederiksen har påstået i sit fortærskede eksempel med den enlige mor, der ikke kan servere kødsovs for sine børn.

Det andet forhold handler om det stereotype billede af, at det vil være forbundet med afsavn, hvis vi gennemfører klimatiltag. Det er en falsk fortælling, siger Fromberg, der henviser til international forskning, der har set på 306 forbrugsbaserede tiltag til reduktion af klimabelastning. Her når man frem til, at 79% af tiltagene har en positiv indvirkning på livskvaliteten6.

Konklusion

Det er forkert at tro, at vi kan nå målet for klimapolitikken alene gennem teknologiske løsninger og effektiviseringer. Vi må også reducere forbruget, og det kan sagtens ske uden social slagside og kan give os en øget livskvalitet.

Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 18. januar 2024.

  1. Arbejdet er beskrevet i tre notater:
    Fromberg, C., Tilsted, J. Friis Lund, J., Bjørn, A. (2023). Metodenotat for undersøgelse af
    dansk klimapolitik 2019-22. Udarbejdet i samarbejde med Klima- og Omstillingsråder
    (KOR). Marts 2023.
    Fromberg, C., Tilsted, J. F. Lund, J., Bjørn, A. (2023). Dansk klimapolitik forsømmer
    forbruget. Udarbejdet i samarbejde med Klima- og Omstillingsrådet (KOR). April 2023.
    Fromberg, C., Tilsted, J. Friis Lund, J., Bjørn, A. (2023). Klimapolitikken forbigår
    systemforandringer. Udarbejdet i samarbejde med Klima- og Omstillingsrådet (KOR). Juni 2023.
    De tre notater findes på Klima- og Omstillingsrådets hjemmeside https://www.klimaogomstillingsraadet.dk/praesentationer/. (Tilgået 2024-03-11). ↩︎
  2. Det har Kirsten Gram-Hanssen fra Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet forsket i. Man kan læse om hendes forskning i Nielsen, J. S. (2023, January 4). 30 års indsats for at spare på energien i husholdningerne har ikke ændret forbruget. Information. https://www.information.dk/udland/2023/01/30-aars-indsats-spare-paa-energien-husholdningerne-aendret-forbruget. (Tilgået 2024-03-10). Eller se videooptagelsen af Kirsten Gram-Hanssens oplæg til Klimapåmindelsen den 20. oktober 2022, https://youtu.be/0AsbYimaYfA. ↩︎
  3. CCS er en forkortelse for Carbon Capture and Storage. Her tænkes der sædvanligvis på tekniske løsninger, hvor der opsamles kulstof, der derefter skal gemmes i tusinder af år i undergrunden. ↩︎
  4. PtX er en forkortelse for Power to X, altså brændstof, der kan bruges til hvad som helst. I udlandet – og nogle gange i Danmark – omtales det ofte som brintteknologi. Der er typisk tale om en løsning, hvor vedvarende energi som fx sol og vind kan bruges til at fremstille brint eller kulbrinter, der kan fungere som brændstof. ↩︎
  5. Rapporterne fra foder til føde I og II, der er skrevet af Greenpeace og flere andre organisationer bliver efterlyst under spørgsmål og svar. Rapporterne kan tilgås via https://www.greenpeace.org/denmark/udgivelse/landbrug/fra-foder-til-foede-ii/. (Tilgået 2024-03-11). ↩︎
  6. Creutzig, F., Niamir, L., Bai, X., Callaghan, M., Cullen, J., Díaz-José, J., Figueroa, M., Grubler, A., Lamb, W. F., Leip, A., Masanet, E., Mata, É., Mattauch, L., Minx, J. C., Mirasgedis, S., Mulugetta, Y., Nugroho, S. B., Pathak, M., Perkins, P., … Ürge-Vorsatz, D. (2022). Demand-side solutions to climate change mitigation consistent with high levels of well-being. Nature Climate Change, 12(1), 36–46. https://doi.org/10.1038/s41558-021-01219-y. (Tilgået 2024-03-10) ↩︎

Artiklen er skrevet af Henning Husum 2024-03-26