Ulla Rosenvold er talsperson for Amager Fælleds Venner. Her fortæller hun om Amager Fælleds Venners kamp for at bevare fælleden og giver en forklaring på, hvorfor naturen igen og igen må vige for store anlægsprojekter.
Amager Fælled er et unikt naturområde. På fælleden ligger Lærkesletten, der nu bebygges. Lærkesletten var indtil 2018 fredet, fortæller Rosenvold. I 2018 blev daværende statsminister, Lars Løkke Rasmussen, og daværende overborgmester i København, Frank Jensen, enige om, at området ikke længere skulle være fredet, men bebygges med en by på størrelse med Nykøbing Sjælland, samtidig med at de lavede en aftale om Lynetteholm. Der er tale om projekter, der ikke har folkelig opbakning, men besluttes i lukkede kredse, og hvor demokratiske processer og institutioner kun er en ydre form uden reelt indhold, for nu at udtrykke det, Rosenvold siger, i Colin Crouch’s terminologi om postdemokrati[1].
Rosenvold giver et overblik over det, Amager Fælleds Venner for tiden arbejder med for at få stoppet byggeriet på fælleden. Her forklarer hun, at en stor del af arbejdet er at føre retssager. Det er – som hun uddyber med en henvisning til en af Amager Fælleds Venners advokater, Louise Faber – et udtryk for, at systemet er i stykker, når borgerne er nødt til at gå rettens vej for at få lovgivningen overholdt.
Når Rosenvold forklarer, hvorfor vi står i den situation, at de store anlægsprojekter ofrer natur og klima, henviser hun til den ekspertkonference på Christiansborg den 29. april 2023, som Amager Fælleds Venner var en af drivkræfterne bag[2]. På konferencen forklarede en af eksperterne, Kristian Olesen, at planlægning af anlægsprojekterne har rod i en neoliberal logik, hvor økonomisk vækst og international konkurrenceevne lægges til grund og er afgørende i forhold til andre mål som fx miljømæssige eller sociale mål.
På den måde er det et dystopisk billede, som Rosenvold tegner, hvor politikerne på den ene side konstant taler om det vigtige i, at vi skal bevare klima, natur og biodiversitet, mens de på den anden side konstant gennemfører store anlægsprojekter, der netop ødelægger klima, natur og biodiversitet. Forklaringen ligger i det neoliberale system. Skal man pege på et lyspunkt midt i dette dystopiske system, så må det være, at kampen for at bevare naturen fortsætter. Som Rosenvold slutter sit oplæg: Det er vigtigt, at vi fortsætter samarbejdet på tværs af vores grupper og afslører og bekæmper det, der foregår.
Referencer og noter:
[1] Crouch, C. (2020). Post-democracy after the crises (2. ed (1.ed. 2004)). Polity.
[2] Ulla Rosenvold har skrevet om konferencen i Rosenvold, U. (2023, July 6). Eksperter afdækker: Mål om vækst trumfer konstant natur, klima og demokrati. Arbejderen. https://arbejderen.dk/indland/eksperter-afdaekker-maal-om-vaekst-trumfer-konstant-natur-klima-og-demokrati/, (Tilgået 2024-02-05).
Endvidere har Paul Kattler skrevet et kort resume af konferencen i Kattler, P. (2023, May 18). Hvorfor trumfer store anlægsprojekter Natur, Klima og Demokrati? – Rådet for bæredygtig trafik. https://baeredygtigtrafik.dk/hvorfor-trumfer-store-anlaegsprojekter-natur-klima-og-demokrati/ , (Tilgået 2024-02-05).
Der eksisterer en række videooptagelser af indlæggene på konference på Amager Fælleds Venners YouTube-kanal. De er dog vanskelige at finde, fordi de ikke er offentliggjort, men ovennævnte resume af Kattler angiver internetadresserne på videoerne.
Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 11. januar 2024.
Artiklen er skrevet af Henning Husum