Elise Sydendal er med i Den Grønne Ungdomsbevægelse (DGUB). Hun oplever det som et problem, at politikerne på Christiansborg opererer med en virkelighed, der ligger himmelvidt fra de faktiske forhold i økosystemerne. Politikerne er på den gale side af historien, og hun mener, at fx klimaministre kan ende med at blive sammenlignet med “slemme personer” fra Anden Verdenskrig.

Politikerne er først og fremmest optaget af deres egen popularitet. Hvis de skal gøre det rigtige, så siger Elise Sydendals erfaringer fra fx Ungeklimarådet, at politikerne kun er interesseret i at gennemføre det rigtige, hvis det ikke har en negativ indvirkning på deres popularitet.

I opposition til den manglende handling fra politikerne ser hun DGUB som et handlingsfællesskab af unge. Unge, der følger med i, hvad der sker på Christiansborg, og i bekymringen over situationen har prøvet at gøre noget. Måske har de prøvet at ændre deres kost eller andre små ting, men i sidste ende er konklusionen på overvejelserne altid, at ændringerne bliver nødt til at komme fra Christiansborg.

I DGUB finder Elise Sydendal mennesker, der også er følelsesmæssigt involveret i klimakampen. Det er anderledes end det, hun mener, karakteriserer mange NGO’er. NGO’erne er sindssygt dygtige, men har arbejdet med stoffet i mange år, og så kan man godt miste nogle af de følelser, som DGUB kan lægge ind i kampen.

Elise Sydendal mener, der er brug for en mangefacetteret strategi. DGUB har forsøgt at bruge humor og ironi, eksempelvis ved at etablere fakeorganisationen Rådet for Sikker Lobbyisme, der advarede mod landbrugets lobbyisme. Der er også brug for traditionelle kampagneaktiviteter som debatindlæg og demonstrationer, der er brug for Klimapåmindelsen og brug for civil ulydighed, og blandt de konstruktive ideer finder hun også borgerting, der i højere grad involverer almindelige borgere i beslutningerne, og hvor Klimaborgertinget, som hun peger på, kom med flere gode markante forslag.

Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 5. oktober 2023.