Danske Bank. Grøn tale. Sort handling

Caroline Bessermann, der stillede op til Danske Banks bestyrelse ved generalforsamlingen 16. marts 2023, fortæller om en bank, hvor de grønne skandaler føjer sig til rækken af bankens øvrige skandaler.

Den første af de grønne skandaler er, at Danske Bank efter Parisaftalen har investeret kraftigt i den fossile sektor. Også i selskaber, der ekspanderer deres produktion. Det er ikke forsvarligt efter de tilkendegivelser, vi har fra det Internationale Energi Agentur (IEA), fortæller Caroline Bessermann.

Når Danske Bank skal forklare denne første skandale, roder de sig ud i en ny skandale. Det sker, når de forsvarer deres investeringer med, at de ønsker at påvirke de fossile selskaber indefra. Det er det, banken kalder “aktivt ejerskab”. Men da det blev undersøgt, hvordan Danske Bank så havde stemt i forhold til deres påstand om at ville påvirke selskaberne gennem aktivt ejerskab, så kunne man se, at banken gør det modsatte. Den stemmer imod klimaforslag. Dermed smuldrede Danske Banks forklaring om aktivt ejerskab for øjnene af os.

Så kom den tredje skandale, da man undersøgte de såkaldte “grønne fonde”, som Danske Bank tilbyder investorer, der gerne vil investere ansvarligt. Her viste det sig, at de grønne fonde havde investeringer i fossilselskaber.

Det gælder om at tage sig grøn ud over for forbrugerne. Derfor udarbejdede Danske Bank en klimaplan, der skulle få det til at se ud, som om man var på rette vej. Men da klimaplanen så blev undersøgt, stod det klart, at den var fyldt med huller og dermed var en ny skandale for Danske Bank.

Fire grønne skandaler på ganske kort tid for Danske Bank. Her er en af Caroline Bessermanns konklusioner, at Danske Bank ikke magter at foretage en grøn omstilling. I stedet vælger de at tjene penge på at forværre katastrofen.

Det er ikke nogen let sag at få Danske Bank gjort mere grøn. Caroline Bessermann anser det for udelukket, at det kan ske ved, at almindelige aktionærer stiller sig op på generalforsamlingen og forsøger at overbevise aktionærerne. Her er der kun tale om et skindemokrati, hvor resultatet er fastlagt på forhånd mellem de største aktionærer. Der kommer ikke til at blive valgt nogen ind i Danske Banks bestyrelse, der ikke er anbefalet af bestyrelsen. Banken ønsker at tjene sine penge på at forværre klimakatastrofen uden offentlig opmærksomhed (quiet politics). Caroline Bessermann mener, at det, vi kan gøre, er at råbe op og tænde nogle alarmlamper (loud politics). Det skal vi blive ved med. Det kan måske få Danske Bank til at ændre deres politik.

Mens Caroline Bessermann ikke har megen fidus til, at Danske Bank selv vil eller kan blive grøn, har hun større tro på, at det ad politisk vej vil kunne lade sig gøre. Det kunne ske ved, at Folketinget stoppede for udlån til fossile selskaber. Hun mener, at nogle partier har luftet den mulighed, og at det kan gøres på en måde, så det ikke kommer i konflikt med EU’s konkurrencebestemmelser.

(Filmet med håndholdt mobiltelefon på en regnvejsdag. Derfor ryster billedet. Men lyden er klar som Caroline Bessermanns tale)

Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 30. marts 2023.