Bo Bertelsen giver et oplæg om demonstrationerne med rollatorer i anledning af Danmarks “overshoot day”. Han foretrækker at kalde dagen for “overtræksdag”. Her vil rollatordemonstranterne fra Bedsteforældrenes Klimaaktion (BKA) demonstrere mod vores overtræk på Jordens ressourcer.
I Danmarks falder overtræksdagen i 2023 den 28. marts. Dér har vi brugt den del af Jordens ressourcer, som den kan gendanne i løbet af et år, hvilket betyder, at vi bruger 4,2 gange mere end Jorden har ressourcer til. Det giver os en ottendepladsen i verden over dem, der bruger flest ressourcer (Mere om Earth Overshoot Day på https://www.overshootday.org/newsroom/country-overshoot-days/).
Når bedsteforældrenes rollatordemonstration bevæger sig gennem Strøget, er det håbet, at den vil påvirke almindelige mennesker til at stille krav til politikere og erhvervsliv om, at der må gøres noget. Samtidig lyver demonstranterne lidt over for sig selv om effekten af demonstrationen.
For Bo Bertelsen handler rollatordemonstrationerne om, at vores materielle velstand skyldes, at vi lever på bekostning af andre. Vi bilder os ind, at vi har ret til denne velstand – at den er vores – og vi derfor kan bruge den, som det passer os. Men det er netop en indbildning. Og der er et regnebræt, der gæres op, når vi dør.
Selv om det umiddelbart kunne lyde moraliserende, så understreger Bo Bertelsen, at det ikke er tilfældet. Demonstrationen handler ikke om at pege fingre ad nogen. Han mener, at det faktum, at vi bruger 4,2 gange Jordens ressourcer taler for sig selv, og der derfor ikke er brug for moralprædikener. Det nærmeste man kommer på moral i forbindelse med demonstrationen er, at demonstranterne – som alle andre – har et regnebræt, der skal gøres op. Det forpligtiger til at prøve at påvirke vores samfund. Det forpligter overfor Gud, men fordi vi med Søren Kierkegaards erstatning af Gud på kirkens alter med et spejl, hvori vi ser os selv som gud, så bliver rollatordemonstrationen også et forsøg på at lægge en finger på ens egen vægtskål, så balancen er i orden, når vi i rollen som gud gør regnebrættet op, og ser, om vi har gjort nok.
Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 23. marts 2023.
Optagelsens billedside er ikke helt god. Den er lidt bleg og rammer ikke hele tiden. Denne mangel gælder heldigvis ikke lydsiden, og det Bo Bertelsen siger. Læn dig ud, åbn ørerne og gør noget.