Tekst: Niels-Simon Larsen
Melodi: Tre små kinesere på Højbro plads

Jordhulen venter, bli’r der sagt
af dem, der altid står på vagt
for økonomi,
det at være rig,
og som aldrig kører på en cykelsti.

Økonomisk vækst er et ideal.
Det beviser man med mange tal.
Verden går
under om et år,
hvis vi ikke giver vækst de bedste kår.

Hvis vi spiser mindre kød,
venter en regning, mindre sød.
Derfor siger man,
spis nu, hvad du kan.
På den måde gavner du en bondemand.

Når vi flyver, hvad vi kan,
går det fremad for vort land.
Luftfart er en fryd
med sin egen lyd.
Der er udsigt, sæt dig bare ned og nyd!

Alle dem der går ned i tid,
må ha’ en aversion mod flid.
Er man ikke med,
så går landet ned.
Arbejdspladsen gøres til et helligt sted.

Jordhulen, si’r man, er resultat
af en mild og humanistisk stat.
Kæmpemilitær
det er noget værd.
Skidt med sommerfugl og en fornøjet stær.

Sidder vi en dag i jordens dyb
med hinanden iblandt snavs og kryb,
så vil alle sig’:
Skam, det er forbi.
Det var ikke lykken, man sku’ være rig’.

---