Tekst: Niels-Simon Larsen
Melodi: Husbonden sender Lasse ud

Isen på Grønland smelter nu.
Den beder os om at hjælpe.
Men vi vil ikke hjælpe.
Der bliver mindre is.

Isen på Grønland går så hen
til Jordens oliebrønde.
Olien vil ikke stoppe. 
Og vi vil ikke hjælpe,
Der bliver mindre is.

Isen på Grønland kigger strengt 
på verdens økonomer.
Men de vil ikk’ blokere.
Olien vil ikke stoppe. 
Og vi vil ikke hjælpe.
Der bliver mindre is.

Isen på Grønland spørger nu
den grønne førertrøje.
Men den er fuld af huller.
Rådvilde økonomer.
Olien vil ikke stoppe.
Og vi vil ikke hjælpe.
Der bliver mindre is.

Isen på Grønland går nu hen
til hver en mand og kvinde.
Men de er ikke vågne.
Trøjen er fuld af huller.
Rådvilde økonomer.
Olien vil ikke stoppe.
Og vi vil ikke hjælpe.
Der bliver mindre is.

Isen på Grønland siger så,
at alle børn skal skrige.
Nu vil de voksne vågne.
Huller i trøjen stoppes.
Så hjælper økonomer.
Der flyder ingen olie.
Og nu vil alle hjælpe.
Der bliver is igen.

---

Niels-Simon Larsen skriver om sangen: Husbonden sender… er en almindelig kendt børnesang, der handler om, at husbonden selv må tage hånd om høsten. På samme måde må vi almindelige mennesker nok selv tage hånd om udviklingen, for før sker der ikke noget. Politikerne kan først gøre noget, når vi som vælgere stiller krav og råber højt i gaderne. Måske skal vi helt derned, hvor børnene skriger ørerne af de voksne.