Tekst: Niels-Simon Larsen
Melodi: Hvem kan sejle foruden vind

Så blev toget sat helt i stå.
Nogen har trukket i bremsen,
råber, at passer vi ikke på,
så er vi nået til grænsen.

Grænsen for vækst og forbrug er sat.
Forskerne har konkluderet:
Kommer der ikke en klimaskat,
så er vor klode leveret.

Den dér omstilling grøn og stor
den har erhvervslivet hapset.
Fatter ikke det klare ord,
der hedder KLIMAKOLLAPSET.

Det er der nogen, der skal sige højt,
højt, så det virk’lig kan høres,
sætte det op med musik og fløjt,
sådan at hjerterne røres.

Det der før kaldtes videnskab,
bliver nu kaldt fanatisme.
Her vil vi lide et kæmpetab, 
men bli’r nu kaldt pragmatisme.

Den der sejler foruden vind,
prøver at ro uden åre,
råber op om naturens svind,
bliver straks kaldt for en dåre.

Mange vil si’, der skal gøres mer.
Nødbremsen vovede pelsen.
Det er jo udmærket alt det der:
kaffe, og kager fra Kelsen.

---

Niels-Simon Larsen skriver om sangen: En særlig tak til Nødbremsen for deres demonstration nytårsaften 2025 på Amalienborg Slotsplads.