107. Reklamens magt

Tekst: Niels-Simon Larsen
Mel: Menuet af Elverhøj1

“Reklamens magt er underfuld,
vis dig mod den ej trodsig.
Vil du have posen fuld af guld,
så gå til Monterossi.”
Det gamle her, reklamevers,
fandt frem til melodien.
Vi andre stiller os på tværs,
hvis ikke vi ka’ li’ ‘en.

Reklamer for en bedre Jord,
en Jord der virk’lig nytter,
den burde ha’ et kæmpekor,
men mangler proselytter.
Der tjenes ikke meget på
at skøtte om det svage,
men hvis vi ikke kan forstå,
begynder det at knage.

I dag hvor hver en ung og djærv
kan blive influenzer
og lokke andre i fordærv
og bryde mange grænser,
der er vi nået til det sted,
nu presses hver en dråbe,
og den, der ikk’ vil være med,
bli’r regnet for en tåbe.

Når der er sagt det sidste ord,
og alle er ved muffen,
så står vi med en ribbet Jord
og hænger slemt med skuffen.
Så har vi influeret nok.
Vi’ alle meget rige,
men vi er blevet en ussel flok.
Der ikke mer at sige.
  1. Findes på YouTube som https://www.youtube.com/watch?v=wLNpFsclc0w ↩︎