Tekst: Lisbeth Saugmann
Melodi: Vi lister os afsted på tå – fra Folk og Røvere i Kardemomme By

I tramper ind på vores sted
i jeres magt og vælde
men vi må ikke være med
trods det vi kan fortælle
At vores sted er godt at bo
det vil I bare ikke tro
For I er for sikre på at
I ved bedst
og I rider konstant på den høje hest

Jeg undrer hvad I måtte tro
om dem I vil forandre
I kunne vælge at slå bro
og nærme jer os andre
og lære om et andet liv
den tanke er dog lidt naiv
For I er for sikre på at
I ved bedst
og I rider konstant på den høje hest

Og mange har fortalt jer om
at vi skal svine mindre
men I bli’r bare stadig ved
og ønsker ej forhindre
alt grimt, unødigt byggeri
protest bli’r set som hysteri
For I er for sikre på at
I ved bedst
og I rider konstant på den høje hest

I taler om de-mo-krati
men vil slet ikke lytte
til alle os det handler om
som om det ik/ kan nytte
At være fordomsfri og sand
og rumme alle i vort land
For I er for sikre på
at I ved bedst
og I rider konstant på den høje hest

---

Lisbeth Saugmann skriver: Sangen er oprindelig skrevet til en antologi om ghettoloven og dens fatale konsekvenser. Men i mange sammenhænge eksisterer en magtbrynde, en bedrevidenhed og mangel på lyst og evne til at lytte og sætte sig i andre menneskers sted og handle derefter. Og med en sørgelig social slagside.