97. Spring!

Tekst: Niels-Simon Larsen
Melodi: Lone Kellermann: Spring ud på dine skæve ben

Det må stå klart for alle og enhver. 
Der skal gøres noget nu.
Jorden lider, og vejret går grassat,
på grund af vort forbrug.

Regeringen si’r: ”Alt under kontrol!
Rolig nu! Vær kold!”

:/:Spring ud! Spring ud
for det er snart for sent.
Vi skal have alle med :/:

Stressniveauet bli’r stadig skruet op.
Diagnoser følger med.
Dyrene lider, og planter paces frem.
Livet går af led.

Ansvar forflygtiges for at få profit.
Det er tilbageskridt.

:/:Spring ud! Spring ud
for det er snart for sent.
Vi skal have alle med :/:

Demokrati er meget mer’ end valg.
Interesser er på spil.
Derfor skal vi have mange borgerting.
Det er noget, mange vil.

Det fælles bedste, vores fundament,
må ikke blive glemt.

:/:Spring ud! Spring ud
for det er snart for sent.
Vi skal have alle med :/:

Meget skal ændres, før vi kan nå i mål.
Nye ord skal komme til.
Nu skal vi ud af vor isolation
og bring’ os selv i spil.

Im-mat’riel, det er et ord,
Der skal med om bord.

:/:Spring ud! Spring ud
for det er snart for sent.
Vi skal have alle med :/:

Alt det der ikke spolerer vores liv,
det er det, der netop dur.
Udvikle fællesskabet, gør’ det til en kraft,
skal vær’ den nye kultur.

Skjulte talenter skal se dagens lys.
Tankerne fornys.

Spring ud! Spring ud
for det er snart for sent.
Vi skal have alle med.
Spring ud! Spring ud
på dine skæve ben,
og tag endnu et hop!