Tekst: Niels-Simon Larsen
Melodi: Du må få min sofacykel

Vi skal tænke os en verden stillet om.
Vi skal væk fra alt det, som der gør den tom.
Vi skal gennemgå reformer 
leve efter nye normer.
Vi skal tænke os en verden stillet om.

Vi skal tænke mere over, hvad vi gør.
For en dag så er det børnene, der spør’:
Hvad var egent-lig det gode
Ved at riste vores klode?
Vi skal tænke mere over, hvad vi gør.

Det er ikke sikkert, at vi kan få fred,
hvis vi ikke ser forbruget, det går ned.
Selvom nogen de vil sige,
vi er kommet for at bli’e.
Er det ikke sikkert, at vi kan få fred.

Der er flere veje til at sige stop!
For det første kan vi bare holde op
med at forurene Jorden
sende gifte ud i fjorden.
Der er flere veje til at sige stop.

Det’ dog ikke det, man allerhelst vil gør’.
Man vil sende co2’en gennem rør
ned i gamle oliebrønde,
for så er vi nemlig grønne.
Det er nemlig det, man allerhelst vil gør’

Man kan få den tanke, mennesket er dumt.
For det mønster som vi skaber, det er grumt.
Se det fodspor, som vi danner,
det fortæller, hvor vi lander.
Man kan få den tanke, mennesket er dumt.

Vores vækst skal være im-materiel,
ellers vil naturen nemlig gå på hæld.
Penge skal vi ikke tælle.
Vi skal spille ukulele. 
Vores vækst skal være im-materiel.

---

Niels-Simon Larsen skriver om sangen:
Sangen handler om at gå fra materielt til im-materielt vækst.
I en af linjerne hedder det: Hvad var egentlig det gode ved at riste vores klode?
Det grønne er i alt for høj grad noget med ting i stedet for livsudfoldelse.

---