Tekst: Niels-Simon Larsen
Melodi: Hvorfor være stor, når man er lykkelig som lille¹

I Indien leved’ engang en mand²,
der blev konge over et kæmpeland,
og konger ha’de der været mange af.
De stred  – fra slag til slag.

Og det var det, de levede for.
Dertil må man altså bare sige, nå,
men ham her Ashoka blev – det var hans navn
– til gavn.

Så ham her han blev altså noget særligt,
for han kom til at stå for noget herligt.

Det sidste slag han slog, det var så stort i magt og vælde,
at selv om man forsøgte, man kunne ikke tælle
de døde, der i tusindvis på græsset var forblødte.
Han så hvad han forødte, 
og så blev han så trist.

Han havde en kone, der var buddhist,
det havde han godt nok længe vidst,
men pludselig lytted han til hend’ en dag, 
en dag – til det som hun sagde.

Og det var noget om liv og død,
at hævnen aldrig ku’ være sød.
Hun gav ham bare et stille praj:
Om en vej.

Derefter vendte han på en tallerken.
Han lytted’ både til visdom og til lærken.

Og indså livet ikke bare var noget med at vinde,
og lagde sig det på sinde,
det blev et varigt minde.
Han indså at der fandtes liv med meget større værdier.
Han blev sin egen befrier,
og så blev alting nyt.

Ashoka vill’ en anden Jord,
og slut sku’ det være med folkemord.
Men ’vo’n skulle folk la’ vær’ at slås,
når an – dre bare var ros?

Ashoka udtænkte så sin plan.
Han tænkte om natten og hele dag’n,
for nu sku’ der andre boller på suppen: 
Plump!

Men den bestræbelse sku’ ske med lempe,
og aldrig mere noget med at kæmpe.

Han hugged’ ind i sten, at man sku tilgi’ sine fjender
og være god mod kvinder,
bestige åndens tinder.
Og ikke uretfærdig, men gi’ nog’t til fællesskabet,
og også bære tabet,
hvis noget gik krakkemut.

I dag er der altid en masse galt.
Det hinker og hakker helt basalt,
og det på trods, at vi gi’r den gas,
med kon—–sulenter en masse.

Der skrives bøger med arme og ben.
Måske sku’ vi se, hvad’ er hugget i sten.
Det enkle er nemlig ikke så svært
– hvis lært.

Ashokas lektie handled’ om at gøre,
og skrev i år to hundrede og fyrre:

Hør, du skal altid hjælpe dem, der har behov for støtte,
så bliver du til nytte,
og I kan altid bytte.
Og ikke-vold, og frihed – særlig i det religiøse,
gør ikke nogen nervøse,
og så er alting godt.

1. Melodien findes på YouTube: https://youtu.be/QRqmaRQNIco?t=356 ↩︎
2. Ashoka levede fra 304-233 før vor tidsregning og var kejser i et storindisk rige. ↩︎