Tekst: Niels-Simon Larsen
Melodi: Juletræet med sin pynt
Vi er ikke kun til pynt.
Vi skal se at få begyndt
på en anden samfundsform,
der kan bli’ den nye norm.
Når kulturen går mod nat,
Så må vi tag’ bedre fat.
Tager man ansvar, bare en flig,
får man mere energi.
Positiv og daglig gang
styrker ens engagement.
No’en siger dit og dat,
alt er sort. Man bli’r så mat.
Man tager fat på det, man kan.
Ingen skal si’, det kun er vand.
Hvert et lille bidrag til
bæredygtighedens spil
bli’r til denne mosaik,
i den grønne sjælsmusik.
Nogle har politisk flair.
De kan bare ikk’ la’ vær’.
Ser vor verden bliver tom,
hvis vi ikke stiller om.
Sagen om ansvarlighed,
dybest, noget vi alle ved.
Vi har alle tider haft,
det der kaldes åndens kraft.
Den skal bare foldes ud.
Det skal vær’ det 11. Bud.
Intet er så sjovt som at
mærke, man har rigtig fat.