Tekst: Niels-Simon Larsen
Melodi: Jeg ser de bøgelyse øer

Vort liv er som et vissent blad, der hvirvler rundt omkring, 
og bedst som vi er havnet et sted: Så ud igen.
Vi prøver på at holde fast på det, vi godt vil ha',
men også undgå alt det, der modsat vil os ta'.

Vi søger efter indhold, efter noget der er sandt.
Der må jo være mere, end det vi nylig fandt.
Og når det så er fundet, kan vi se fra denne top, 
at bag ved den er bjerge, hvor også vi må op.

At holde fast på noget er at holde som på sand.
Igennem vores fingre, det fosser ud som vand.
Alligevel så er det trygt at være på et sted,
og give det en chance, så læng' det varer ved.

Vort liv er som en rejse mod et facit ubekendt,
og tilmed må vi undres, for hvem har os mon sendt?
Man finder no'en at følges med og bliver vejen selv
og taler tyst om vejen, når dagen går på hæld.

Vi kommer ingen vegne ud'n det lange seje træk,
så vi må tænke fremad og ikke dø af skræk.
Det er kun ved ihærdighed, at byde tiden trods,
at der kan bli'e en verden af tillid efter os.

---

Sunget til sæsonafslutningen for Klimapåmindelsen, 30. maj 2024.