Tekst: Niels-Simon Larsen
Melodi: Jylland mellem tvende have

Havet mellem mange magter:
Landbrug, Folk og Fiskeri.
Der bli’r talt med store fagter,
og der er en stadig krig.
Taberen er Danmarks hav.
Hvad er der snart tilbage,
tilbage - et stykke rav.

Sorte middelalders lykke:
Øresund var fuld af fisk.
Sådan er det ikke mere.
Nu er der tomt på mangt en disk.
Kæmpestore fiskegarn
tømte havets rigdom,
men hvem må man kalde: Skarn?

Diskussionerne om ansvar
er en stadig kastebold.
Alle ved at kvælstof gøder.
Hvorfor ikke råbe: Hold!
Lig-lagen over bunden lagt
taler om en styrke – 
en styrke med megen magt.

Staten vil betale alle,
der vil love at la’ vær’
med at ødelægge landet
og forgifte mark og kær.
Kan man love det bli’r lyv
at jeg bli’r kompenseret 
for’ ikk’ være cykeltyv?

Patric Svensson skrev om ålens
helt ufattelige liv.
I hans ”Åleevangeliet” 
ses det rette perspektiv.
Ålen, en meget mystisk kraft,
klarer sig ikke mere
med kræfter, som den har haft.

Kære Hav. Alt det der findes.
Flynder fra det dybe vand:
Skal det hele ødelægges?
Kom, og hjælp mig arme mand!
Muddergrøften ligger klar.
Den bliver let at finde,
og den bliver ikke rar.

---

Niels-Simon Larsen skriver om sangen: Havet er dødt, men man kan ikke finde morderen, og ingen organisationer melder sig selv og tilstår. Det bliver igen borgerne, der uden forseelse må betale en forureningsbøde.