Tekst: Niels-Simon Larsen.
Melodi: Dan Andersson. Nu spelar vårens ljumma vind1
Man hører tit, at vi har levet i den bedste tid,
men ret beset så stjal vi bør’nes fremtid bid for bid.
Vi øds’led’ med ressourcerne, og tænkte på os selv,
og så på aktiekurserne og på familiens vel.
Men vi var ikke onde, nej, vi fulgte tidens lov.
Vi syntes, at vi gjorde det godt, og lavede lidt sjov.
Det er først, når vi ser på verden fra en anden kant,
at vi kan se den fattigere, end den vi en gang fandt.
Og hvad kan vi så gøre nu, hvor skaden den er sket?
Vi er de samme mennesker, men har kun én planet.
Der siges, alt skal ændres nu, og det er sidste råb.
Og så skal alle være med, hvis der skal vær’ et håb.
Det er i vores dagligdag i vores eget liv,
at det skal bindes sammen med det store perspektiv.
Om det så aldrig før er sket, nu er det vores pligt,
at folde paradigmet ud og gør’ det uden svigt.
Nu blæser vårens lune vind, man mærker den på sin kind,
men ikke alt er ligesom før, en viden er trængt ind.
Nu mangler vi den handleplan, som kan forandre alt.
Og ellers må vi gøre det, der ikke bli’r fortalt.
Tekstforfatteren skriver om sangen
Lyt til denne vidunderlige sang af den svenske poet Dan Anderson, som han skrev til sin søster https://music.youtube.com/watch?v=76L0aI-N64E Jeg burde have fortsat i samme stil, men kom på andre tanker.
Man hører tit, at vi har levet i den bedste tid. Det er den med overflod, der bygger på ran og røveri af verdens ressourcer fra de kommende generationer, så hvordan kan nogen sige, at den var god? Hvad vil det sige at være god? Ser man ind i et gennemsnitsbørneværelse, mangler der ikke noget. Har giverne været gode eller onde her, og hvordan ser børneværelserne ud om 50 år?
Vi skal i gang med et nyt paradigme, der beskytter de kommende generationer.
Da jeg var barn, spurgte jeg engang min far, om jeg måtte gå i biografen med de andre drenge til 4-forestillingen. Ja, svarede han, hvis du kan tage Jesus med. En trods kom op i mig, så jeg svarede, at det kunne jeg godt. Min far ville bare beskytte mig.
Da jeg selv blev far, ville jeg helst ikke have al det amerikanske kapitalistpis ind i huset. På væggen hang bl.a. en plakat af en kinesisk folkekommune og en italiensk arbejderdemonstration. Ren beskyttelse.
Mine børnebørn presser hele tiden deres far for at få mere skærmtid. Der kæmpes fra hus til hus – eller rettere fra værelse til værelse. Igen beskyttelse.
Hvem stjæler børnene fra os i dag, og kan disse virkelig få Jesus, Darwin, Marx, Kant eller vores statsminister med til det? Åbenbart, men mærkeligt.
Kh ns
2024-04-23
- Melodien stammer fra Dan Anderssons Till min syster eller Nu spelar vårens ljumma vind. Der findes en indspilning af den på YouTube: https://music.youtube.com/watch?v=76L0aI-N64E ↩︎