Tekst: Niels-Simon Larsen
Melodi: Brødre lad våbnene lyne

To hundrede tusinde gårde
i nitten hundred og tres.
Nu er der kun få tilbage.
Dyrene plaget af stress.

Venstre fra helt gamle dage -
bøndernes eget parti,
bærer et landbrug til graven.
Snart kan det være forbi.

Det var familier, der ejede. 
Fod under ens eget bord.
Nu må vi ikk’ få at vide,
hvem ejer danskernes jord.

Ud’nlandske snu investorer
er altid ude på rov.
Dumt er det at acceptere
der’s kolossale behov.

Unge fra fattige lande.
Sikke en livlig trafik.
Job som er uattraktive 
omtales kønt som praktik.

Hvem lagde fjordene øde?
Den sag skal helst dysses ned.
Stiig fik en retssag på halsen
og vredet armen af led.

Penge må ikk’ kunne tjenes
på det som alle skal ha’.
Skader på almenvellet 
skal bringes frem for en dag.

Kunne den valgte regering
dog ikke snart vågne op.
Satse på det, vi skal spise
og virk’lig gavner en krop.

---

Niels-Simon Larsen skriver om sangen: Landbruget har en vis legemsdel i klaskehøjde, og hvem der har anbragt den der, bliver livligt diskuteret i disse år.