Tekst: Niels-Simon Larsen
Melodi: Menuetten af Elverhøj

Når bundlinjer har røde tal,
så får man røde ører.
Man sov i timen, ak, var blind
og ville intet høre.
Men sorte tal gav stor respekt
for produktiviteten.
Det gik kun op for nogle få,
det skadede planeten.

Det hed engang, at man sku’ sæt-te  
tæring efter næring.
Det var en simpel leveregel,
en klog og god belæring.
At denne indsigt så forsvandt
(det samme gjorde naturen) 
det gør, at alt for få kan se,
at vi nu rammer muren. 

Nu ønsker nogen, at grønne tal
skal komme ind på banen,
og det bli’r Peter Birch, der skal
marchere ind med fanen.
På fanens dug står grønt på rødt,
at det, der nu skal gælde,
kan si’s med et lidt kryptisk ord:
det im-materielle.

Hvad det så er, skal komme frem 
og mærkes i forbruget.
Det gælder ikke mere om
at komme først til truget.
Det grønne, gode liv er det,
vi nu skal til at skabe,
og gør vi ikke det, så vil
vi alle sammen tabe.

Lad os nu bare sige, at
vi ved det inderst inde,
og leder vi, så kan det ik-ke 
være svært at finde.
At løse cirklens kvadratur
har ikke været nødvendigt,
men opgaven, Det Gode Liv,
skal løses nu, behændigt.