67. Klagekoret

Tekst: Niels-Simon Larsen
Melodi: En lærke letted’, og tusind fulgte

På Lærkesletten, kun én blandt mange,
står kampen nu om naturens ret.
Og pengemagten vil gerne fange
de sidste rester af revl og krat.
De siger, at det har nul værdi.
Lidt mer’ beton det vil folk ku’ li’.
Vil folk ku’ li’.

De tror at alt gøres op i penge -
et stykke jord det er bare jord.
Den snak har vi hørt på alt for længe,
nej, det er slet ikke folkemord.
Det bare naturen, der trampes flad.
Den ryddes bort sådan blad for blad.
Ja, blad for blad.

Den søde snak om studenterbolig,
og nu skal fattigfolk også med.
Den tale lyder så helt utrolig,
man sku’ begynde det rette sted.
For politikken ska’ laves om
Så pengekassen var mindre tom.
Ja, mindre tom.

Naturen har ikk’ sin egen stemme,
så den må alle ta’ vare på.
Det er jo noget, man let kan glemme,
og derfor hedder det: Op at stå!!!
Da overmagten blev lidt for stor,
så laved’ vi dette Klagekor.
Ja, Klagekor.