Indledning
Birger Steen Nielsen er professor emeritus. Han har i sin forskningsmæssige karriere arbejdet med aktionsforskning, fremtidsværksteder og demokratisering: Hvordan kan almindelige mennesker få mere ansvar og blive myndige?
Et af de kendte projekter, han arbejdede med i begyndelsen af århundredet, var Halkær Ådal-projektet. Et projekt om natur- og lokalsamfundsudvikling1. Nielsen refererer flere gange til projektet i løbet af oplægget og nævner Peder nogle gange. Det er Peder Agger, der deltog i projektet og står blandt tilhørerne på Klimapåmindelsen.
Klimakrisen
Nielsen kom til at arbejde med klimakrisen inspireret af sit ældste barnebarn. Hun spurgte ham i forbindelse med klimademonstrationerne omkring 2019, om det nyttede at protestere. Det fik ham til at tænke over klimakrisen i lyset af de erfaringer, han havde fra sit arbejde som forsker. Det resulterede i bogen Vækstparadigmet ved vejs ende2.
Når Nielsen skal forstå klimakrisen, peger han på, at krisen har udviklet sig sammen med den kapitalistiske produktions- og livsmåde. Her står det centralt, at vi anser natur, arbejdskraft, energi og ressourcer for at være billige.
Samtidig er den kapitalistiske økonomi grundlæggende forpligtiget på vækst. Det betyder, at energibehovet fortsætter med at stige. Vi har at gøre med et fundamentalt problem, der må overvindes, siger Nielsen.
Demokratiet der falmede
Når Nielsen vender blikket mod det, han forskningsmæssigt har været optaget af for at kunne give bud på, hvordan det kan bruges i forhold til klimakrisen, ser han på demokratiets tilstand. I sit arbejde har han som nævnt være optaget af, hvordan almindelige mennesker kan få mere ansvar og blive myndige. Her forklarer han, at der i efterkrigstiden og helt frem til 1990’erne var bestræbelser på at udvide demokratiet. Men med neoliberalismen og fordi socialdemokratiet gav slip på målet om mere demokrati, har udviklingen fra 1990’erne resulteret i en svækkelse af demokratiet.
Svækkelsen af demokratiet har fået betydning for de løsninger, der forsøges over for klimakrisen. Man er sluppet fri af Lomborgs klimabenægtelse, der var fremherskende i begyndelsen af århundredet, men der er ikke en erkendelse af, at klimakrisen er forbundet med vores produktions- og livsmåde. Det svækkede demokrati viser sig i de tekniske løsninger på krisen, og at løsningerne gennemføres top-down hen over hovedet på folk, forklarer Nielsen. Han peger som et eksempel på det demokratisk problematiske i trepartsaftalen om landbruget. Det var en top-down-beslutning om, hvordan vi får mere natur. Godt nok blev der involveret NGO’er, men almindelige mennesker blev ikke taget med på råd.
Demokratiske eksperimenter
Nielsen pointerer, at hans forslag om at få mere demokrati ikke handler om at afskaffe det repræsentative demokrati. Men der er behov for, at vi eksperimenterer med nye former for demokrati. Vi har fået borgerting, men der er borgerne trukket ud af deres livssammenhæng. Han efterlyser demokratiske processer, hvor man løser problemer ud fra de livssammenhænge, som mennesker er en del af.
Nielsens erfaringer viser, at der dukker alternativer op, hvis man arbejder ud fra menneskers livssammenhænge. Det betyder, at mennesker bliver myndiggjort i forhold til den sammenhæng, de indgår i. Fx i forhold til det, de producerer.
Der er behov for dialoger mellem mennesker, der har forskellige typer af viden. Fx mellem eksperter og mennesker med viden om deres hverdagssammenhænge. Det er de dialoger, Nielsen har oplevet som nogle af de mest produktive og spændende. Eksempelvis de dialoger, der udspandt sig i Halkær Ådal-projektet.
Nytter det noget
Nytter det noget, spørger Nielsen til slut i sit oplæg og vender dermed tilbage til spørgsmålet, som hans barnebarn stillede ham. Det spørgsmål kan Nielsen ikke svare på, men man kan ikke lade være med at protestere, forklarer han. Man skal bevare et håb, der er begrundet og har sammenhæng med ens eget liv. Får man engageret mennesker i ansvaret for de fælles anliggender, så viser Nielsens erfaringer, at der kan ske meget mere, end man gør sig klart.
Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 27. marts 2025.
- Nielsen, K. A., & Nielsen, B. S. (2003). Natur- og lokalsamfundsudvikling i Halkær Ådal — En rapport fra et aktionsforskningsprojekt om demokratisk naturforvaltning. Institut for Miljø teknologi og Samfund & Institut for Uddannelsesforskning, Roskilde Universitetscenter. https://www.dmu.dk/1_viden/2_konf-moeder/bhon03/ruc_rapport.pdf. (Tilgået 2025-07-14). ↩︎
- Nielsen, B. S. (2024). Vækstparadigmet ved vejs ende: Klimakrisen, kapitalisme og den store omstilling. Frydenlund. ↩︎
Artiklen er skrevet af Henning Husum 17. juli 2025.