En ny feriekultur

Poul Kattler vil være kendt for mange, der har fulgt Klimapåmindelsen. Sidst han gav et oplæg til Klimapåmindelsen, var i forbindelse med udvidelsen af Københavns Lufthavn1. I dag sigter hans oplæg på, hvilke alternativer vi kan finde til danskernes store forbrug af flyrejser.

Det konkrete afsæt for hans oplæg er en demonstration i Rigsdagsgården i forbindelse med dagens ministersamråd, hvor det skal drøftes, om der skal gøres noget for at reducere den partikelforurening, der rammer beboerne rundt om Københavns Lufthavn2. Kattler forventer ikke, at der kommer noget konkret ud af samrådet ud over en snak om ny teknologi.

Kattler kan let gøre rede for en stor del af forklaringen på, at vi må leve med partikelforureningen fra lufthavnen. Den skyldes, at danskerne er et flyvende folkefærd. Her kan han eksempelvis henvise til en rapport fra CONCITO, der fortæller, at flyvning er en afgørende brik i danskernes individuelle klimaaftryk3. Og her er det især de rigeste danskere, der forurener mest.

Når Kattler ser sig om efter måder at løse problemet på, peger han på, at der må opbygges modbilleder til vores nuværende feriekultur. Vi må indgå i dialoger med naboer, kolleger og venner og skrive om, hvordan vi kan få en god måde at holde ferie på uden at flyve. Det er os, der må på banen, forklarer Kattler. Det er et spørgsmål, der ikke alene skal løses af eksperter og politikere.

Han indrømmer, at det ikke er helt ligetil. Man er således i Rådet for Bæredygtig Trafik opmærksom på, at toget desværre ikke på nuværende tidspunkt er et fyldestgørende alternativ til fly. Derfor har rådet lanceret en hjemmeside, der kan hjælpe med at komme i gang med at bruge toget: https://udlandstog.dk/.


Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 27. februar 2025.

  1. Du kan se Poul Kattlers forrige oplæg her https://klimapåmindelsen.dk/oplaeg/2023/11/30/udvidelse-af-koebenhavns-lufthavn-et-folketing-uden-rettidig-omhu/. ↩︎
  2. Inden Poul Kattlers oplæg sang Klimakoret God Energi. Det kan du se lidt af her: https://klimapåmindelsen.dk/oplaeg/2025/02/27/klimakoret-et-kor-af-groenne-stemmer/.
    Oplysning om samrådet med transportministeren og miljøministeren i Folketingets transportudvalg kan findes på https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/TRU/samspm/K/index.htm og https://www.ft.dk/samling/20241/almdel/TRU/samspm/J/index.htm. (Tilgået 2025-07-01).
    Rapporten, der danner en del af baggrunden for samrådet, er Ellermann, T., Sørensen, M. B., Massling, A., & Hildebrand, F. B. (2024). Måling af partikelforureningen omkring københavns lufthavn i Kastrup — Videnskabelig rapport fra DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 599 2024 (No. 599 2024). DCE – Nationalt Center for Miljø og Energi. https://dce.au.dk/fileadmin/dce.au.dk/Udgivelser/Videnskabelige_rapporter_500-599/SR599.pdf. (Tilgået 2025-07-01). ↩︎
  3. Krawack, S., & Collignon, G. (2025). Danskernes ferievaner – CONCITO (CONCITO hotspotanalyser). CONCITO. https://concito.dk/udgivelser/danskernes-ferievaner. (Tilgået 2025-07-01).
    Der er mere om emnet i: Flyvning fylder rigtig meget i det personlige klimaaftryk. (Uden dato). Bevar jordforbindelsen. https://bevarjordforbindelsen.dk/flyvning-fylder-rigtig-meget-i-det-personlige-klimaaftryk/. (Tilgået 2025-07-01). ↩︎

Artiklen er skrevet af Henning Husum 2025-07-04.