Klimapåmindelsen

Det Klimabevægelsen vil

Indledning

Stine Bardeleben Helles er forperson i Klimabevægelsen. Her giver hun på en kold februardag Klimapåmindelsen en oversigt over Klimabevægelsens strategi, og hvad hun som forperson er særlig optaget af.

Call the bluff

Det optager hende, og giver hende en personlig motivation, når vi er udsat for vildledning om klimaet, og det kan lade sig gøre at afsløre blufnummeret. Som et eksempel peger hun på bestræbelserne på oprustning, samtidig med at forskere ved Potsdam Institute i en ny rapport har vurderet, at klimaforandringerne er en langt større trussel for Europas sikkerhed end Rusland. Eller når politikerne afviser at se på infrastrukturforliget igen, selv om det har vist sig, at CO2-udledningerne fra motorvejsprojekter er langt større, end det blev lagt til grund, da man vedtog forliget.

Strategien

Men i dag er Helles blevet bedt om at fortælle om Klimabevægelsens strategi. Den opsummerer hun i fire punkter:

  1. At være talerør for klimabekymrede danskere, så Klimabevægelsen bliver inviteret ind og kan tale på vegne af rigtig mange.
  2. At påvirke politikerne på Christiansborg og nogle af de andre aktører og opbygge alliancer med erhvervslivet.
  3. At give handlekraft og muligheder til befolkningen.
  4. At være en robust forening og paraplyorganisation.

Medlemsfinansiering

Helles er flere gange inde på, at den måde Klimabevægelsen skaffer midler til sit arbejde på, hænger sammen med strategien. Når Klimabevægelsens arbejde er finansieret gennem medlemsbidrag, er det lettere at argumentere for, at organisationen er et talerør for klimabekymrede danskere, og dermed overbevise om, at Klimabevægelsen skal inviteres ind til forhandlinger. Derfor har Klimabevægelsen nedtonet finansiering gennem projektrettede fondsbevillinger og har i stedet lagt mere vægt på at være finansieret af medlemsbidrag.

Taktikken

Ud over strategien er Helles også blevet bedt om at forholde sig til, hvad Klimabevægelsen vil gøre i klimakampen og dens holdning til revisionen af klimaloven. Man kan se det som de enkelte elementer i den taktik, der skal få strategien opfyldt. Nogle af elementerne vil vi se på nu og til sidst også se på en forbindelse til NIMBY-fænomenet, som man flere gange i oplægget fornemmer spiller en særlig rolle for Helles.

Frygt ikke. Byg alliancer

Når Helles ser på, hvordan Klimabevægelsen skal nå sine mål, så er det vigtigt at få politikerne til at forstå, at de har en klimabekymret befolkning bag sig. Det er en befolkning, der er parat til at støtte klimahandling. Politikerne behøver ikke frygte negative reaktioner fra befolkningen, hvis de gør noget ved klimaproblemet.

Et andet aspekt af klimakampen, som Helles har fat i flere gange, handler om at bygge alliancer og bruge tid på at tale med dem, som Klimabevægelsen ikke er enige med. Alliancerne og forståelsen for de synspunkter, som ens modstandere har, ser hun som væsentlige for at nå målene.

Revision af klimalov

Når det kommer til revisionen af klimaloven, så er et af de punkter, som Helles mener, det er nødvendigt at se på, spørgsmålet om biomasse. Her må CO2-belastningen indregnes i det danske CO2-regnskab. Det er nemlig os, der brænder træerne af, selv om de stammer fra udlandet.

Udover at have betydning i forhold til klimaloven kommer spørgsmålet om biomasse også til at indgå i efterårets kommunalvalgkamp, forklarer Helles.

Kommunalvalg

Kommunalvalget var en af de begivenheder, som Klimabevægelsen ved sidste valg engagerede sig i. Det kommer Klimabevægelsen også til at gøre til valget i efteråret. Her vil de levere oplysninger om, hvor kandidaterne står på klimaspørgsmålet og presse kandidaterne for at få gjort noget ved klimaet i lokalpolitikken, fortæller hun.

Lokal udmøntning af trepartsaftale

Også til efteråret kommer der et stort arbejde med den lokale udmøntning af trepartsaftalen. Det ser Helles som en stor mulighed for at revitalisere det lokale demokrati.

“Det helt store problem er – I kan også se det med energiøerne – at man i Danmark har en eller anden sygdom med, at det skal være kæmpestort. Det skal være størst i verden … Det ender med at være dyrere og dårligere, og til sidst begraver man det”

NIMBY og folkelig opbakning

Vi runder af med NIMBY-fænomenet1, som Helles er inde på et par gange, og forbindelsen mellem det fænomen og den folkelige opbakning til den grønne omstilling. Når man hører Helles, forstår man, at det er et problem, hun som en af indbyggerne i Torup i Nordsjælland mærker i sin dagligdag. Helles kritiserer, at en stor kommune som København ikke arbejder med at producere energi i kommunen. I stedet eksporterer den sit behov for energi til kommunens opland. Her produceres energien i store solcelleparker. Hvis man – som Helles – bor ude på landet for at have adgang til de kvaliteter, der er ved livet på landet, oplever man, at de store solcelleparker spolerer landlivets kvaliteter. Solcelleparker forvandler landlige omgivelser til industriområder. Det skader den folkelige opbakning til den grønne omstilling. Det dur ikke. Københavns kommune må i gang med at få solceller på tagene i København eller andre kreative løsninger, så de kan producere deres egen energi, forklarer Helles.

Endelig berører Helles også et andet problem ved de store solcelleparker. Det er løsninger, der passer godt til de store investorer som fx Copenhagen Infrastructure Partners2. Dermed kommer de store solcelleparker til at spærre vejen for lokale og regionale energifællesskaber, forklarer hun. Vi har i Danmark et problem med, at det, vi laver, skal være grandiost. “Det helt store problem er – I kan også se det med energiøerne – at man i Danmark har en eller anden sygdom med, at det skal være kæmpestort. Det skal være størst i verden … Det ender med at være dyrere og dårligere, og til sidst begraver man det”. I stedet er vi nødt til at begynde med de små initiativer, der vokser nedefra, uddyber Helles.

Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 20. februar 2025.

  1. NIMBY er en forkortelse af not in my backyard og dækker en opfattelse af, at det kan være godt at gøre noget ved en bestemt sag, men hvis det betyder, at det kommer til at påvirke mine forhold negativt, så er jeg modstander af, at der gøres noget ved sagen. ↩︎
  2. Problemstillingen er kendt også fra andre forsøg på at fremme omstillingen. Det har vi tidligere fået oplæg om på Klimapåmindelsen i forbindelse med Bornholms Havvind (https://klimapåmindelsen.dk/oplaeg/2023/10/12/folketinget-hindrer-den-groenne-omstilling-og-stopper-borgernes-klimahandling/). ↩︎

Artiklen er skrevet af Henning Husum 2025-06-30.