Klimapåmindelsen

Klimasikring er kontrol, der behersker os

Indhold

Indledning

Ole Fryd er lektor i landskabsarkitektur og planlægning ved Københavns Universitet. Han har forsket i klimatilpasning siden 2007. Der har han haft særlig fokus på, hvordan vi kan arbejde sammen med naturen for at klimatilpasse i stedet for at forsvare os mod naturen ved fx at bygge nye store kloakker1.

Et dyrt forsvar

Her giver han Klimapåmindelsen et lille kig ind i sit arbejde og begynder med at forklare, at kloakker er dyre. Hvis vi ser på, hvad de kloakker, vi allerede har, og sætter dem i forhold til andre typer af infrastruktur, så kommer prisen for kloakkerne ind på en andenplads kun overgået af vejnettet. I nutidspriser vil det således koste omkring 500 mia. kr. at udskifte Danmarks kloakinfrastruktur.

Og vores bestående kloakinfrastruktur står over for en udskiftning, fordi kloakkerne har nået en alder, hvor de er slidt op. Derfor ser vi ind i en udgift til udskiftning af kloakkerne, der som nævnt løber op i 500 mia. kr. Oven i det har klimaforandringerne givet os nye nedbørsmønstre, der betyder, at der er brug for at skaffe mere vand af vejen. Hvis vi skal skaffe os af med den større mængde vand gennem kloakinfrastrukturen, så vokser prisen for nye kloakker fra ca. 500 mia. til ca. 800 mia. kr., forklarer Fryd.

Den høje pris for at lede de større vandmængder væk via kloakkerne har fået Fryd til at spørge, om investeringer i større kloakker er den rigtige vej at gå. Måske bør vi overveje en anden måde at indvinde, fordele og fjerne vand, end den måde vi gør det på i dag.

Ud over prisen på kloakkerne, peger han på, at den måde, vi indvinder, fordeler og skaffer os af med vand på, har et stort miljømæssigt aftryk. Hvis alle verdens indbyggere gjorde det på samme måde, som vi gør i København, så har beregninger vist, at vi har brug for 15 jordkloder til indvinding, fordeling og afledning af vand.

Alternativer til forsvar

Den høje pris og store miljøbelastning gør det værd at overveje, om der er alternative måder, vi kunne forholde os til vand på, forklarer Fryd. Han ser den måde, vi bruger i dag, som et lineært system. Det er en køb og smid væk-tilgang til forsyningen, hvor målet er at skille os af med vandet så hurtigt som muligt. Et alternativ kunne være at prøve at holde på vandet og bruge det bedre, end vi gør i dag.

Fordele ved at holde på vandet

Ud over at det er billigere og mindre miljøbelastende, peger Fryd på, at der også er en række andre fordele ved at holde på vandet og bruge det bedre. Fx kan byerne blive grønnere, og man kunne bruge noget af den energi, vi modtager fra solen, til at fordampe vandet. Det vil mindske problemet med at byerne bliver for varme om sommeren.

Umiddelbart kunne det dog lyde urealistisk at skille os af med vandet fra nedbøren ved fordampning i stedet for gennem kloakkerne, men Fryd forklarer, at nogle studerende i et projekt har sandsynliggjort, at vi i Danmark vil kunne fordampe vores nedbør i stedet for at lede den væk i kloakrør.

I et andet projekt har en af Fryds studerende undersøgt en kolonihave, der var generet af højtstående grundvand. En traditionel tilgang ville være at pumpe vandet væk gennem kloaksystemet. I stedet viste den studerende, at man kunne løse problemet ved at plante et træ for hver femte kolonihave og lade træerne fordampe vandet. Den studerende kom også med en alternativ løsning, hvor man omdannede nogle af de mest lavtliggende kolonihaver til en skovsump. Skovsumpen ville i tilgift også være godt for biodiversiteten ud over at løse problemet med det højtstående grundvand.

Et tredje eksempel er for Fryd med til at skabe forståelse for, at klima-, biodiversitets- og ressourcekriserne hænger sammen. Projektet blev gennemført af en ph.d.-studerende i Lynge. Hun viste, at man ved at holde på vandet og ikke lede det væk i kloakker kunne forbedre levebetingelserne for sårbare arter som fx stor vandsalamander.

Forsyningsselskaberne

Ejersmindevej

Et eksempel på, at forsyningsselskaberne bruger nogle af de alternative tilgange, finder Fryd i en løsning fra Ejersmindevej i Odense. Her blev syv huse ofte oversvømmet. Den løsning man fandt frem til var at lade forsyningsselskabet, VandCenterSyd, opkøbe de syv huse for at udvide et regnvandsbasin2.

For Fryd er noget af det, projektet på Ejersmindevej handler om, at respektere den natur, der er på området – og for eksisterende bebyggelser at genopdage det naturgrundlag, der har været på området – så man ikke holder fast i, at der skal være bygninger på lavtliggende våde områder. Det er en besindelse på vores hybris, hvor vi har troet, at vi kunne styre lidt for meget. Det kan bedre betale sig at give nogle områder tilbage til naturen.

“et militaristisk kampskrift og en terminologi, der gør, at vi kommer i alarmberedskab og får pulsen op”

HOFOR blæser til kamp

Men det er ikke alle forsyningsselskabers tilgang, som Fryd anser for lige så eksemplarisk som eksemplet fra Ejersmindevej. Til illustration trækker Fryd HOFORS hvidbog frem: Vand fra alle sider truer byerne3. Hvidbogen bruger udtryk som trussel og klimasikring over for vand. Det er udtryk, vi kender fra politi og militær, og det gør, at vi ikke får talt om de alternativer til, hvordan vi kan omgås vand. “Det her er et militaristisk kampskrift og en terminologi, der gør, at vi kommer i alarmberedskab og får pulsen op”, forklarer han. “For hvis vi bliver ved med at sige det hele tiden – at vi skal klimasikre – så tror vi, at det er en kamp mod naturen, og vi får ikke italesat de alternativer, der måtte være”, uddyber han. Klimasikring bruges 62 gange i hvidbogen. Fryd har erstattet dem med bevillingssikring og peger dermed på, at der er tale om et politisk skrift, der har til formål at skaffe bevillinger til infrastruktur (kloakker), som vi egentlig ikke har behov for og tilmed er dyrt i penge og CO2-aftryk. Så, som han peger på, bør man løfte øjenbrynene, hvis man hører ordet sikring.

Hvad skal der til

Der er brug for, at vi forlader trussels- og sikringstankegangen, der med sit store CO2-aftryk efterlader problemerne til fremtidige generationer. Vi må være opmærksomme på de ord, vi bruger til at beskrive udfordringerne fra klimaet, fordi de er med til at afgøre, hvad der er muligt.

Afslutningsvis peger Fryd også på, at vi på infrastrukturområdet har en centralisering af magten i store organisationer, der fremmer en tilbøjelighed til at blive på den sti, der en gang er valgt, hvorefter man blot opskalerer for at løse udfordringerne. I stedet er der brug for, at vi prøver at tænke nyt og finde frem til, hvad der er den langsigtede vision for, hvilke byer og landskaber vi skal have. Det må ske i erkendelse af, at det er en kæmpestor udfordring, vi står over for. “Det er fuldt stop. Stands ulykken! Det er faktisk også i fuldt bakgear. Vi skal have CO2-positive løsninger, som ikke har et negativt aftryk, men er forbedrende”, slutter Fryd sit oplæg.

Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 6. februar 2025.

  1. Der er mere om Ole Fryds forskning på Københavns Universitets forskningsportal: https://researchprofiles.ku.dk/en/persons/ole-fryd. (Tilgået 2025-05-03). ↩︎
  2. Ejersmindevej—Forside. (u.å.). LAR i Danmark. http://www.laridanmark.dk/ejersmindevej/forside/26298. (Tilgået 2025-05-10). ↩︎
  3. HOFOR. (2024). Vand fra alle sider truer byerne—Klimasikring i fællesskab. https://www.hofor.dk/om-hofor/presse-og-talspersoner/vand-fra-alle-sider-truer-byerne-klimasikring-i-faellesskab/. (Tilgået 2025-05-11). HOFOR har venligst givet tilladelse til at hvidbogen kan indgå i videoen. Tilladelsen omfatter alene ikke-kommerciel benyttelse. ↩︎


Artiklen er skrevet af Henning Husum 2025-06-20.