Emil Bejer-Pedersen er nu fuldtidsaktivist i Den Grønne Ungdomsbevægelse (DGUB), efter han tidligere i 2025 blev færdig med et kandidatstudie i statskundskab. Sammen med fem andre aktivister fra DGUB deltog han i COP 30 i Belém. Det fortæller han Klimapåmindelsen om på en smuk decembermorgen.
Videoen fra oplægget kan ses på dette link: https://youtu.be/4J-sqXrMEV8.
Bejer-Pedersen indleder med at skitsere, hvordan han blev aktivist, og hvordan han ser DGUB som aktivistfællesskab, inden han fortsætter med at dele sine oplevelser fra COP 30.
Oplevelserne strækker sig fra besøg hos folk, der lever et enkelt liv i nærheden af konferenceområdet – men føler sig truet af det affald, som efter konferencen bliver dumpet, der hvor de bor – til deltagelse i demonstrationer foran konferenceområdet og til oplevelser inde fra selve klimatopmødet. Derudover havde han en opgave med at skrive dagbøger til Dagbladet Arbejderen.
Disse dagbøger fra konferencen til Dagbladet Arbejderen1 benytter Bejer-Pedersen undervejs i sit oplæg, hvor han læser nogle af sine dagbogsoptegnelser op.
Efter dagbøgerne vender han sig mod officielle danske bidrag på konferencen. Her er han ikke begejstret for, at Danmark ikke ville være med til beskatning af privatfly og luksusfly. Den begrundelse, som skatteministeriet gav, var, at det ville blive for besværligt. For besværligt for hvem, spørger han sig selv, mens man kan høre latteren fra tilhørerne på Klimapåmindelsen.
Danmarks pavillon på konferencen har også et element af greenwashing. Pavillonen var sponsoreret af nogle af Danmarks største og mest problematiske udledere af drivhusgasser, fortæller han, og pavillonen bar navnet State of Green2.
Bejer-Pedersen fortæller også om nogle af konferencens regler. Der er absurde regler for, hvad man må sige, hvad der må stå på bannere, og hvordan aktionerne skal godkendes på forhånd.
På trods af de absurde regler kan aktionerne og deltagelsen på COP’erne alligevel give mening, mener han. Her trækker han tre forhold frem, der kan illustrere det. For det første er der på COP’erne pressefolk fra danske medier, der giver dækning. Det er i modsætning til, hvad han oplever hjemme i Danmark, hvor det er vanskeligt at få dækning. For det andet er det muligt at opbygge kontakter til aktivister uden for Danmark. Og for det tredje betyder deltagelsen også, at der skabes kontakter til både danske politikere og danske NGO’er under konferencerne.
Når han til sidst i sit oplæg vurderer det resultat, COP 30 har givet, så mener Bejer-Pedersen, at der har været lysglimt, men den aftale, COP’en nåede frem til, var utilfredsstillende. Det var der intet nyt i, og derfor er der stadig brug for aktivisme, slår han fast.
- Emil Bejer-Pedersens dagbøger fra COP 30 i Dagbladet Arbejderen:
– Dagbog fra COP30: Mærsk og Arla greenwasher, mens oprindelige folk lider (https://arbejderen.dk/udland/dagbog-fra-cop30-maersk-og-arla-greenwasher-mens-oprindelige-folk-lider/).
– Dagbog fra COP30: Forhandlinger i hårdknude, men kampen fortsatte (https://arbejderen.dk/udland/dagbog-fra-cop30-forhandlinger-i-haardknude-men-kampen-fortsatte/ ↩︎ - Udtrykket State of Green på engelsk kan tolkes på flere måder. fx “Den grønne nation” eller “Den grønne tilstand”. ↩︎
Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 18. december 2025.
Der er desværre en fejl i belysningen af videoen, der gør at billedsiden er blevet dårlig.
Spørgsmål og svar-delen efter oplægget er ganske kort, da der under oplægget kom besked om, at forliget om en ny klimalov skulle offentliggøres. Klimapåmindelsens møde blev derfor afkortet, for at man kunne deltage i en hurtigt arrangeret demonstration mod den nye klimalov.
Artiklen er skrevet af Henning Husum 2026-07-16.