117. NED

Tekst: Niels-Simon Larsen
Mel: Blæsten kan man ikke få at se

Når vi nu skal bruge ordet NED,
så skal folk selvfølgelig have besked.
Først behøver vi at sige,
FREM og OP er ikke lige
det, der bare kan bli’ ved at stige.

Det står klart, at vi skal holde op
med at sigte mod forbrugets top.
Det må snart stå klart for alle,
at vi gi’r os selv en skalle,
og naturen giver os en balle.

Rationering havde vi engang.
Der var krig og bomberne de sprang.
Alle fik lidt smør og sukker,
sylted’ bær i store krukker.
Nu der ikke brug for nog’n der mukker.

Der er nemlig grænser for vor Jord.
Det dog ikke noget alle tror.
Derfor må vi nu fortælle,
vi er fanget i en fælde,
og i den er nogen begyndt at sprælle.

Nogen må flygte væk fra, hvor de bor.
Nogen må også opgive deres jord.
Og en dag så er den rømmet.
Den er blevet oversvømmet.
Fædres jord der var så vidt berømmet.

Vi kan ikke love dit og dat.
Blot fortælle, hvordan det er fat.
Vi får energi fra solen
lige fra nord- til sønderpolen.
Det skal børnene lære om i skolen.

De skal også lær’ om co2,
for den holder verden i sin klo.
OP nu med ansvarligheden.
FREMAD med barmhjertigheden.
Vi skal redde hele herligheden.

Niels-Simon Larsen skriver om sangen:

‘Danmark skal blive rigere’, siger højrefløjen ligeud. Venstrefløjen siger dem ikke direkte imod, og det er jo nok, fordi alle ønsker det samme – også langt ind i aktivist- og Alternativrækkerne.

Tilbagetogets helte kaldte man engang Gorbatjov og de Klerk (Sydafrika). Nu er der brug for NED-togets helte (min påstand).