Tekst: Niels-Simon Larsen
Melodi: Her vil jeg tegne ottetaller1
Vi skal have grønne økonomer,
der kan regne og betoner,
at der skal bruges millioner
på det grønne projekt.
Tænk, hvor der bruges løs af penge.
Det har stået på for længe.
Det, der er sort, skal vi fortrænge,
og erstatte med grønt.
Det vil nok give en del rabalder,
når de sorte mure falder,
når vores råb i gaden gjalder
og forlanger: Grønt liv.
Men det’ jo ikke kun stakater
og de skumle derivater,
der efterlader bombekrater;
det er også begær.
Det at få mere end de andre,
tage profitten og så vandre.
Derefter tage de høje renter
og sige: Skidt vær’ med det.
Nå, men det gør de andre også,
så måske er jeg en tosse,
hvis jeg nu si’r, at jeg vil trodse
dette gamle system.
Vi må dog finde noget andet,
ja, for sådan ligger landet.
En dag så står vi ud’ i vandet.
og så går vi til bunds.
Derfor så må vi nu jonglere
ikk’ med penge, men ideer.
Immaterielt liv skal florere.
Lad os se, hvad det er:
Nåh, ja, her står vi nu og synger.
Hvis du mærker at det gynger,
så er det hjerterne der slynger
sig i god harmoni.
Hjerternes lyst går ud’n om penge,
for her røres andre strenge.
Det kan man lære inden længe
med grøn økonomi.
Så skal vi netop til at lære
vores sande vel begære.
Ikke at HAVE men at VÆRE.
Såre enkelt: Værsgo!
- FIndes på YouTube: https://www.youtube.com/watch?v=IzPsNMV3oTU ↩︎
