Martin Karlsson Pedersen er freelanceskribent og klimaaktivist i Fossilfri Fremtid1. Han har undersøgt dilemmaer i indsatsen mod klimaforandringer, der er knyttet til brug af AI. Her giver han Klimapåmindelsen et indblik i sine overvejelser om dilemmaerne.
Dilemmaer
Pedersen tager afsæt i rapporten Artificial Intelligence in the European Green Deal2. Den forklarer det grundlæggende dilemma ved AI. På den ene side kan AI hjælpe os med klimaproblemet ved at gøre os mere effektive. På den anden side har teknologien i sig selv en negativ direkte effekt, fordi den har et materielt aftryk. Fx kræver AI anvendelse af energi. Men derudover påskønner Pedersen, at rapporten peger på, at der er indirekte systemiske effekter af teknologien, der betyder, at den kan forværre uheldige produktions- og forbrugsmønstre. Noget han vender tilbage til senere i oplægget.
Teknooptimisme
Pedersen vender blikket mod, at vi i EU og Danmark er ukritiske teknooptimister. Vi tror, at der vil være en form for synergi mellem den grønne omstilling og teknologien. Teknologien opfattes som en forudsætning for den grønne omstilling. Trylleordene lyder: mere teknologi, mere digitalisering, mere data, forklarer han.
Stort energiforbrug
Over for teknooptimismen trækker Pedersen en række oplysninger frem, der viser, hvor eksorbitant energikrævende træning og brug af de store AI-systemer er. Fx ønsker Google at benytte AI i Google-søgninger, hvor man anslår, at det vil kunne kræve lige så meget energi, som Irland bruger. Det store energikrav har allerede ført til tanker om at udskyde udfasning af kulkraft i USA. Noget der har konsekvenser for klimaet.
Effektiviseringsantagelser
Teknooptimisternes modsvar på det store energiforbrug er en antagelse om, at AI vil kunne optimere sit eget energiforbrug. Det Pedersen karakteriserer som teknooptimismens dobbelte energieffektiviseringsantagelse.
Det problematiske ved den antagelse er, at den støder an mod erfaringerne om rebound-effekten. Den viser, at energieffektiviseringer foregår i et eksisterende socioøkonomisk system, hvor der vil være en tilbøjelighed til at bruge mere af noget, fordi det er blevet billigere, eller at bruge det sparede på noget andet, der også kan have et klimaaftryk. Det er en effekt, man overser ved en for snæver tilgang. Man bør i stedet benytte en systemisk tilgang, forklarer Pedersen.
Utilsigtede systemiske effekter
Der er også andre uheldige systemiske effekter, som man er nødt til at overveje. Eksempelvis bliver AI brugt af de store olieselskaber til at udvinde mere olie. Noget vi burde have mindre af. Tilsvarende gør AI det lettere at få os til at forbruge mere gennem målrettede reklamer. Igen noget vi burde have mindre af. Hermed peger Pedersen tilbage til indledningen af oplægget, om systemiske effekter, der kan forværre uheldige produktions- og forbrugsmønstre.
Afvisningspolitik
Til slut spørger Pedersen, hvad vi kan stille op over for den teknooptimistiske ureflekterede omfavnelse af AI, der er klar til at rulle AI ud og først efterfølgende rette op på nogle af dens skader. Her henter han inspiration hos Crawford3, der foreslår, at vi tager en afvisningspolitik i brug, der kræver en kritisk stillingtagen til, hvor vi vil anvende AI, inden den bliver taget i brug.
- Der er mere om Fossilfri Fremtid på deres hjemmeside https://www.fossilfrifremtid.dk/. (Tilgået 2025-08-02). ↩︎
- Gailhofer, P., Herold, A., Schemmel, J. P., Scherf, C.-S., Urrutia, C., Köhler, A. R., & Braungardt, S. (2021). The role of Artificial Intelligence in the European Green Deal (No. PE 662.906 – May 2021). European Parliament. https://op.europa.eu/en/publication-detail/-/publication/2c3de271-525a-11ec-91ac-01aa75ed71a1/language-en. (Tilgået 2025-08-01). ↩︎
- Crawford, K. (2021). Atlas of AI: Power, politics, and the planetary costs of artificial intelligence. Yale University Press. ↩︎
Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 22. maj 2025.
Artiklen er skrevet af Henning Husum 19. august 2025.