Indledning
Helga Mathiassen er tømrer og fagligt aktiv i 3F, hvor hun er med i Snedker– og Tømrernes Brancheklub i Storkøbenhavn. Hun har i flere år været optaget af byggeriets miljøpåvirkning og giver her Klimapåmindelsen et kig ind i problemfelterne, og hvad der kan gøres ved dem.
Der er meget spild i byggebranchen, men der er mange håndværkere, der gerne vil bygge noget, der er bedre, forklarer hun. Det kan man helt overordnet gøre gennem to tiltag:
- Byg mindre og slankere.
- Renover og transformer i stedet for at rive ned og bygge nyt.
Håndværker: Det har jo aldrig været meningen, at verden var et bedre sted, hvis jeg blev hjemme, end hvis jeg gik på arbejde. Men det er jo sådan, det er i dag
Nybyggeri
Ser vi nærmere på problemerne ved nybyggeri, så er et af dem, at man ofte kasserer velfungerende bygninger. Dermed mister man mange af de ressourcer, der er brugt til de kasserede bygninger, og i stedet henter man nye materialer til nybyggeri.
Skal man bygge nyt, er noget af det, der kan gøres for at mindske klimabelastningen, at bruge så mange biobaserede byggematerialer som muligt. Disse materialer kan lagre CO2. Men Mathiassen understreger, at de biobaserede materialer også er en begrænset ressource, der skal spares på.
Et problem, som man ofte løber ind i med de nye materialer, er at få sikkerhed for, at de opfylder brandkrav, fugtkrav og krav til isolering. Der kan også være et stort arbejde med at dokumentere de nye materialers CO2-aftryk over deres livscyklus.
For at blive bedre til at anvende biobaserede produkter er der brug for, at man eksperimenterer med deres brug. Her savner Mathiassen, at kapitalstærke firmaer som fx Rockwool kommer på banen og støtter udviklingen.
Endnu et problem ved nybyggeri er kravene til isolering, hvor Mathiassen overvejer, om der er behov for en revision af kravene. “Vi isolerer ekstremt meget. Vi bygger så tykke vægge efterhånden”, siger hun og holder hænderne ud til siden for at vise, hvor tykke væggene er. Det fører til, at man bruger flere materialer til byggeriet, mens man glemmer at tage hensyn til det klimaaftryk, der er, fra den øgede mængde materialer, der bruges. Det betyder, at når man vurderer nybyggeriets CO2-aftryk over den 50 års horisont, der benyttes, står man i nogle tilfælde med et byggeri, hvor CO2-aftrykket fra driften kun er er 10-20 % af byggeriets samlede aftryk og de 80-90 % af aftrykket stammer fra de anvendte byggematerialer, forklarer hun.
Læg oven i det problemer med fugt og skimmelsvamp ved det meget isolerede byggeri. Derfor kan det godt være, at vi skal tilbage til at bygge lidt slankere, siger Mathiassen.
Renovering
I modsætning til nybyggeriets høje ressourceforbrug, så er der et alternativ i at renovere eller transformere bygninger. Det er dyrere, men som Mathiassen peger på, så mangler vort samfund ikke penge.
Men renovering er ikke uden problemer. Mathiassen peger på arbejdsmiljøproblemerne fra uforsvarlig håndtering af bl.a. asbest, bly og PCB. De problemer er så store, så Mathiassen indrømmer, at hun personligt foretrækker at arbejde med nybyggeri.
Når arbejdsmiljøproblemerne er så store, skyldes det, at kontrollen er for dårlig. Kontrollen er faktisk så ringe, at man kan være ret sikker på, at der er arbejdsmiljøproblemer, hvis man undersøger om der er det, siger hun.
Æstetik
Nybyggeri og renovering har hver deres problemer. Men der er alternativer, der er mindre problematiske. De kræver dog, at vi skal arbejde med vores smag. Hvis vi vænner os til, at vi ikke lige kan få det æstetiske udtryk, som vi drømmer om, så kan vi affinde os med, at det gamle køkken ikke bliver skiftet ud. I stedet får det måske blot en gang maling, lyder Mathiassens forslag.
Hun peger også på et konkret æstetisk syn inden for nybyggeriet, der koster på ressourcerne. Det syn betyder, at meget nybyggeri ikke får noget tagudhæng. Det eftertragtede udseende uden udhæng betyder, at byggeriets facade er dårligt beskyttet mod slagregn.
Ansvar
Hvem har så ansvaret for byggeriets store ressourceforbrug. Ja, der er nok af steder at se hen, og håndværkerne i 3F har også en holdning til, hvad der skal bygges. De har på tværs af brancher og samlet for landet oprettet et klimapanel for bygningsbranchen for at drøfte, hvad der kan gøres, fortæller Mathiassen. Men det er ikke nogen let opgave for håndværkerne at få indflydelse på, hvordan der skal bygges, og hun fortæller, at det også kommer til udtryk i fortvivlede udsagn som det her fra en håndværker, der siger: “Det har jo aldrig været meningen, at verden var et bedre sted, hvis jeg blev hjemme, end hvis jeg gik på arbejde, men det er jo sådan det er i dag”.
Ud over håndværkerne, så ligger der også et ansvar hos bygherrerne, byggevirksomhederne og ikke mindst hos politikerne, peger Mathiassen på. Og om ikke andet, så har Trump vist, hvor meget virksomhederne er parat til at lave om, hvis politikerne stiller krav om ændringer, siger hun og tilføjer, at det viser, at vi godt kan flytte tingene i en anden retning, hvis politikerne er parate til at stå på mål for det.
Stå fast! Hold fast i den her dagsorden og accelerer den, på trods af alt det andet, der sker
Status
Der er mange dagsordener som eksempelvis handelskrig og oprustning, der konkurrerer med klimakrisen, men Mathiassen slår fast, at selv om de andre dagsordener distraherer, så er der ingen af dem, der er en større trussel end klimakrisen.
Og der er da også taget skridt i den rigtige retning, fortæller Mathiassen. Vi har i Danmark fået nogle konkrete krav til, hvor meget CO2 en ny bygning må udlede pr. kvadratmeter over 50 år. Det er krav, der skal være implementeret i 2029. Virksomhederne synes, det er høje krav, og set i forhold til krav til nybyggeri andre steder, er det et ambitiøst krav.
Men ser man på, hvor stor CO2-udledningen må være efter de nye krav, så er det trist. “Den mængde CO2 man må udlede pr. kvadratmeter i 2029, når den her aftale er implementeret, det er tre gange større end det, man burde få lov til at udlede, hvis vi skulle bygge i tråd med, hvad jordkloden kan holde til. Det siger noget om, at der er så sindssygt langt igen”, siger hun.
Derfor ser hun ingen grund til at slække på klimadagsordenen. “Stå fast! Hold fast i den her dagsorden og accelerer den, på trods af alt det andet, der sker. Vi har ikke råd til at hænge i bremsen nu”, opfordrer hun.
Videoen er optaget ved Klimapåmindelsens gademøde 3. april 2025.
Artiklen er skrevet af Henning Husum 24. juli 2025.