11. Greta

Tekst: Niels-Simon Larsen
Melodi: Johnny Cash: I Walk the Line, 1956

Hun var engang en lille pige med et skilt
Hun ville stoppe verdens vanvid - det var vildt.
I dag er verden endelig ved at vågne op.
Ved hendes: ”Stop”!
Ved hendes: ”Stop”!

Hvordan ku’ hun besejre store mænd med vom,
når vi i årevis havde sagt og råbt: “Vend om”!
Hun er jo barnet foran Kejseren uden klæ’r.
Så meget værd.
Så meget værd.

Man skulle ikk’ have troet, hun ku’ komme frem.
Man skal jo pege på sig selv med fynd og klem.
Hun havde et budskab, som hun gav helt uden pral.
Det var moral.
Det var moral.

Det er fantastisk med de mange, hun har tændt.
Når vi går sammen, bliver udviklingen vendt.
I hendes sprog er kravet til os helt unik.
Gå i panik!
Gå i panik!

Så er der dem, der si’r, det blot er religion,
og at vi er fra hysteriets bataljon.
Lad dem få lov at hamre løs på deres klaver.
For vi bli’r fler’.
For vi bli’r fler’.